Rakkaat sukulaiset ja ystävät 

Ajan kuluessa meillä on, myös Marja-Liisan kuoleman jälkeisinä vuosina, ollut hyvä yhteys hänen suomalaisiin sukulaisiin. Vuonna 2011 koko perheeni lapsineni ja lapsenlapsineni tehtiin matka Suomeen Marja-Liisan muistoksi. Olen sen jälkeen pari kertaa ollut siellä yksin. Suurin osa matkoista veivät Marja-Liisan syntymäkaupunkiin Lappeenrantaan. Lappeenranta sijaitsee Kaakkois-Suomessa, 300 km Helsingistä itään ja 20 km Venäjän rajalta. Vierailin Suomessa vuonna 2021 kahden poikani kanssa, ja vuonna 2024 kaikkien neljän lapseni kanssa. Lasteni kanssa tehtyjen matkojen lähtökohtana oli useiden kirjeiden löytyminen Marja-Liisan lapsuudenkodista siltä ajalta, kun Sihvosen perhe asui talossa. Kirjeet on kirjoitettu Suomen sotien aikana, suurin osa on Marja-Liisan äidiltä Mirjamilta hänen rintamalla olevalle miehelleen Yrjölle. Kirjeet ovat historiallisia ja meille tärkeitä, jotta voisimme paremmin ymmärtää äitimme suomalaista lapsuutta ja hänelle johtuneita seurauksia sodasta.

Olen siksi halunnut koota perheen tarinan ja monet kirjeet tähän pieneen kirjoitukseen.

Suuri kiitos kirjeitä löytäneelle Jaana Kinnuselle niiden välittämisestä, ja paljon kiitoksia Merete Willisille monista hyvistä ja empaattisista käännöksistä.

Askovissa 2024

Niels Fjord 

SUOMALAISET KIRJEET 

DE FINSKE BREVE 

Indhold:

DE FINSKE BREVE ......................................................................................................................................... 3

KINNUNEN TALO ....................................................................................................................................... 4

DE FØRSTE BREVE .................................................................................................................................... 9

DE SENESTE BREVE ................................................................................................................................ 10

EPILOG ....................................................................................................................................................... 13

SUOMALAISET KIRJEET ............................................................................................................................ 13

KINNUSEN TALO ..................................................................................................................................... 14

ENSIMMÄISET KIRJEET ......................................................................................................................... 16

MYÖHEMMÄT KIRJEET ......................................................................................................................... 17

EPILOGI...................................................................................................................................................... 18

ARTIKLEN ..................................................................................................................................................... 20

Den danske oversættelse af artiklen ........................................................................................................ 22

BREVENE ....................................................................................................................................................... 25

De første breve ........................................................................................................................................ 25

De seneste breve ...................................................................................................................................... 28

Forsidedesign og tekster: Niels Fjord Opsætning : Esben Fjord Finsk oversættelse: Merete Willis

DE FINSKE BREVE

Kære familie og venner

Vi har i tidens løb,også i årene efter Marja-Liisas død, haft en god kontakt til hendes finske familie.

I 2011 var hele min familie med børn og børnebørn på mindetur for Marja-Liisa i Finland.

Jeg har herefter været der alene et par gange.

På de fleste rejser var vi i Marja- Liisas fødeby Lappeenranta.

Lappeenranta ligger i det sydøstlige Finland, 300 km øst for Helsinki og 20 km fra den russiske grænse.

Jeg besøgte Finland i 2021 sammen med mine to sønner, og i 2024 sammen med alle mine fire børn.

Rejserne med mine børn tog afsæt i, at der var fundet en række breve i Marja-Liisas barndomshjem fra Sihvonen familiens tid i huset.

Brevene er skrevet under de finske krige, de fleste af Marja-Liisas mor Mirjam til hendes far Yrjö som var ved fronten.

Brevene er historiske og vigtige for os til forståelse af vores mors finske barndom og de konsekvenser krigen medførte for hende.

Jeg har derfor valgt at samle historien og de mange breve i dette lille skrift.

Stor tak til Jaana Kinnunen for at have fundet brevene og formidlet fundet, og mange tak til Merete Willis for de mange gode og indfølte oversættelser.

Askov 2024

Niels Fjord

Til Marja-Liisa

KINNUNEN TALO

Marja Liisa blev født i et fint gammelt hus i Lappeenranta.

Huset er en hjørneejendom i 2 etager, det ligger midt i byen i krydset mellem hovedgaden Valtakatu og Snellmaninkatu

Marja-Liisas far havde møbelforretning mod hovedgaden og familien boede bag forretningen i en lille lejlighed med adgang fra gården.

Marja-Liisa viste mig med stolthed huset, da vi første gang var i Lappeenranta sammen i 1963.

Vi har set huset på senere rejser og har ofte talt om, at det burde bevares, men vi frygtede det værste, vi havde jo set, at mange gamle huse i byen blev revet ned til fordel for større nye betonbyggerier.

Mit kendskab til huset blev nærmere i 2018, da den nuværende ejer Jaana Kinnunen fandt to breve på husets loft.

Det ene var skrevet af Marja-Liisas far Yrjö under Vinterkrigen (nov. 1939- marts 1940). det andet af Marja-Liisas mor Mirjam under Fortsættelseskrigen (juni 1941- sept. 1944).

Kinnunen Talo i Lappeenranta, Marja-Liisas fødehjem – fra bogen om Kinnunen Talo

Jaana fortalte om fundet i en artikel om huset i det lokale dagblad Etelä Saimaa, hvor hun samtidig efterlyste personer, der måtte have kendskab til Yrjö og Mirjam og ikke mindst de to børn, der var nævnt i brevene Martti og Marja-Liisa.

Marja-Liisas kusine Kati fik kendskab til artiklen og kontaktede gennem avisen Jaana Kinnunen og fortalte, at hun altid havde haft tæt kontakt til Marja-Liisa og hendes familie i Danmark. Hun henviste til mig som kontaktperson.

Jeg fortalte efterfølgende Jaana om Marja- Liisa og mit møde i Stockholm i 1962 og hendes liv i Danmark.

Jeg tog i sommeren 2019 til Finland . Her besøgte jeg sammen med Kati og Hessu Jaana Kinnunens hjem iTurku. Vi blev varmt modtaget af Jaana og hendes mand Vesa Makinen og jeg modtog brevene som var fint indsat i glasramme.

Jaana er en ildsjæl. Hun fortalte os levende om sine mange ideer og planer for det gamle hus som hedder Kinnunen Talo efter hendes oldefar som byggede huset. Jeg blev senere på året kontaktet af en journalist på Etelä Saimaa. Jeg fortalte hende om Marja-Liisas barndom, forældrenes tidlige død, vores møde i Stockholm og hendes liv i Danmark.

Jeg sendte hende fotos fra Marja-Liisas album.

Resultatet blev en flot helsides artikel i Etalä Saimaa med titlen:" Forældreløs pige fik et godt liv i Danmark".

Kinnunen Talo blev opført i 1910 af Jaanas oldefar Pekka Kinnunen. Kinnunen kaldte sig skomagermester, men han var ikke kun skomager i almindelig forstand, hans forretning udviklede sig til en skofabrik.

Husets arkitekt var Pekka Roiha. Roiha var en betydelig arkitekt og bygmester på den tid. Han havde opført flere markante bygninger, især i Lappeenranta, men også i andre byer. Han havde rejst i Europa og oplevet jugendstilen.

Kinnunen Talo er inspireret af disse rejser. De typiske jugendtræk ses i det ydre i den fine punktudsmykning på tårnet som også rummer en hveps som symboliserer købmandshusets flid. Hertil kommer den markante hovedindgang fra Valtakatu.

I det indre er der mange fine jugendtræk, herunder især den fint udsmykkede trappeopgang, men også andre fine detaljer i kakkelovne, paneler og andet inventar.

Jaana måtte gennem omfattende forhandlinger med andre arvinger før hun kunne blive ejer af huset.

Det lykkedes hende efterfølgende at få huset fredet, selv om der ved overtagelsen lå konkrete planer om nedrivning af huset og opførelse af nyt byggeri i overensstemmelse med en helhedplan for karreen.

I 2021 besøgte jeg Kinnunen Talo sammen med mine to sønner Esben og Michael.

Vi blev varmt modtaget af Jaana Kinnunen som gav sig god tid til at vise os hele huset.

Vi så stedet hvor møbelforretningen lå og lejligheden hvor familien boede. Vi så også det store loftsrum, hvor brevene blev fundet. Jaana får hjælp fra det lokale museum til oprydningen for at sikre, at historiske dokumenter bevares.

Jaane fulgte os efterfølgende til byarkivet, hvor vi fik bekræftet Sihvonen familiens data og opholdsteder.

Vi besøgte til sidst husets fine cafe under tårnet hvor Jaana serverede kaffe og kage. Vi var alle tre rørte og glade for besøget.

Jaana meddelte i 1923, at nu havde hun fundet et større antal breve fra Sihvonen familiens tid i huset. Brevene var fundet under nogle løse gulvbrædder på loftet.

Fundet betød, at jeg i foråret 2024 tog til Finland. Denne gang sammen med alle mine fire børn, udover mine sønner også mine døtre Lise og Katrine. Vi fik en varm modtagelse af Jaana og hendes mand Vesa Makinen i Kinnunen Talo. Vi mødtes i cafeen, i et separat rum med et veldækket bord med finske specialiteter.

Mig og min familie på besøg i Kinnunen Talo 2024

Vi blev præsenteret for en række gæster som Jaana havde inviteret til lejligheden. En af gæsterne var Mikko Kumlin som havde kendt Marja-Liisa. Han var opvokset i Kinnunen Talo i nabolejligheden til Sihvonens bolig. Marja-Liisas forældre havde været hans gudfædre.

Mikko havde sin kone med. Der var herudover en veninde til Jaana og en arkitekt som hjælper hende med byggetekniske spørgsmål.

Vi blev rørte, da Jaanas mand Vesa rejste sig og læste en oversættelse af et af brevene til engelsk.

Vi fik de mange breve udleveret og fik samtidig en lille ordrebog fra møbelforretningen.

Vi modtog samtidig en ny bog som Jaana har udgivet om husets historie.

Bogens titel er" PUSKUTRAKTORILTA PELASTETTU",på dansk "REDDET FRA

BULLDOZEREN"

Jaana viste os rundt i huset. Vi så stedet hvor møbelforretningen har ligget og lejligheden hvor Marja-Liisa har boet som barn. Vi beundrede især den smukt udsmykkede trappeopgang.

Vi var alle glade og taknemmelige for besøget og de mange indtryk, herunder ikke mindst de mange minder vi fik om vores mor.

Forsiden til bogen: "PUSKUTRAKTORILTA PELASTETTU" om Marja-Liisas fødehjem Kinnunen Talo

DE FØRSTE BREVE

De første breve blev som nævnt fundet i 2018.

Der blev fundet to breve, det ene skrevet af Yrjö under Vinterkrigen, det andet noget senere af Mirja under Fortsættelseskrigen.

Yrjös brev fra krigen er rørende. Det forholdsvis korte brev viser hvor grusom krig er.

Han fortæller ikke om krigshandlinger, men han udtrykker sorg og bekymring over at være adskildt fra familien og at han ikke hver dag kan følge, hvordan den lille Martti udvikler sig.

Han beder sin elskede sende en pakke med lidt smør, et lille stykke svinekød og et hvedebrød, og sørg for,at det kan holde sig i denne vinter. Han fortæller, at det vil være dejligt med ordentlig mad og han ønsker samtidig lidt kaffe og et par lommetørklæder.

Han beder Mirjam om at skrive ofte og meget om dig selv og Martti. Brevets overskrift er "Alene til Mirjam". Han slutter brevet med de kærligste hilsner og på gensyn. Guds velsignelse og fred være med jer. Yrjö

Yrjö kom forholdsvis hurtig hjem. Vinterkrigen sluttede i marts 1940. Men det var en kort frist, krigen begyndte igen i juni 1941 med Fortsættelseskrigen. Han var herefter i krig frem til 1944.

Mirjams brev er dateret 11.11 1941. Brevet er skrevet til min kære mand Yrjö

Mirjam udtrykker i brevet sine vanskeligheder med at drive møbelforretningen videre uden Yrjö.

Salget går langsomt, det er vanskeligt at skaffe materialer og medarbejdere. Hun beskriver hvordan hun i flere aviser har efterlyst møbelpolstere og materialer.

Hun fortæller, at Yrjös bror Aarne skal til fronten igen lige efter han har forladt hospitalet.

Hun beskriver sin længsel og håb om, at han kommer tilbage fra krigen i god behold. Vi beder for dig, at Gud vil beskytte dig, jeg ved, at vi ikke har gjort os fortjent til dig. Men Gud er nådig og giver os dig tilbage sund og rask.

Vi tænker på dig med længsel

Mirkku mor, din søn Martti og din datter Marja-Liisa

Krigen varede 3 år efter Mirjams brev.

Yrjö kom hjem fra krigen uden fysiske men, men var psykisk nedbrudt. Dette var medvirkende til hans tidlige død 10 år efter krigen.

DE SENESTE BREVE

Vi modtog i 2024 i alt 15 breve.

Alle var skrevet til Yrjö under fortsættelseskrigen. Der var 12 breve fra Mirjam, 2 fra farfar Taavi og 1 fra farfars husholder Aili.

Af de 12 breve fra Mirjam var de 8 sendt fra farfars landejendom Anttila i Onkiniemi i Sysmä sogn nord for Lahti. De sidste 4 fra Lappeenranta.

Brevene fra Anttila rummer på en gang både idyl og fortvivlelse.

Børnene har det godt hos den rare farfar, de er med til at plukke bær og de har mange andre gode oplevelser i løbet af sommeren på landet.

Mirjam er til gengæld fortvivlet, hun savner sit hjem og hun tænker på forretningen som måske er lukket den første tid I krigen. Hun prøver at hjælpe til, men hun skærer sig på armene når hun samler korn og hun opholder sig helst I køkkenet.

Hun keder sig så meget, at hun til tider skriver brev hver dag nogle gange endda 2 breve på samme dag.

Sommeren hos farfar varede fra juni 1941 hvor krigen startede til september samme år.

Umiddelbart efter hjemkomsten til Lappeenranta skriver hun 2 breve der begge handler om hendes arbejde med at videreføre møbelforretningen.

Det samme gælder 2 breve som skrives et par år senere i 1943.

Enkelte af brevene er meget personlige og private. De antyder kriser som viser hvad lang tids tvungen adskillelse kan betyde for mennesker.

Brevene fra Taavi er begge sendt i august 1941.

Han skriver jævnt og ligetil. Han fortæller om høsten og andet arbejde på gården. Han

Marja-Liisa

Martti

er glad for børnene og fortæller, at Martti følger ham overalt.

Om krigen skriver han: Hvis nu blot den krig kunne få en ende, og vel at mene en lykkelig ende,hvor vi får plageånden ud af landet, så den aldrig mere formår at plage os, så vi kan leve og virke i fred og ro.

Han oplyser adresserne på Yrjös brødre Arvi og Aarne som også er ved fronten. Tankevækkende at have 3 sønner i krig.

Ailis brev er også skrevet i august 1941.

Hun fortæller, at Martti og Marja-Liisa er kvikket op og har fået mere sul på kroppen. Hun drøfter sin mands fremtidsplaner efter krigen og slutter brevet med at hilse fra alle.

Hun har sikkert haft travlt med at passe børnene. Hun må slutte brevet fordi Marja-Liisa piver og vil op I favnen.

Vi har på flere ferier besøgt Anttila. Vi fik altid en dejlig og varm modtagelse på den lille gård og vi oplevede et miljø som idag er historie. Små landbrug som Anttila findes ikke mere.

Marja-Liisa og Taavi havde et meget nært og kærligt forhold til hinanden. et forhold der måske tog afsæt i deres oplevelser under krigen og forældrenes tidlige død.

Marja-Liisa og Taavi

Forældrenes død betød, at Taavi gjorde alt hvad han kunne for at hjælpe børnene. Taavi var et vidende og oplyst menneske. Han døde i en alder af 91 år i 1974.

Yrjös bror Arvi forblev ugift. Han arbejdede hele livet som medhjælper på Anttila. Han hyggede sig ved vores besøg og gjorde hvad han kunne for at gøre sig forståelig.

Han havde et stort forbrug af Koskenkorva, måske hans måde at fortrænge traumer efter krigen. Han døde i 1983 i en alder af 77 år.

Vi mødte også Aili som fortsat var husholder på gården.

EPILOG

Jeg vil ikke kommentere de mange breve nærmere. De må tale for sig selv med de gode oversætterser, vi har fået.

Fundet af de mange breve rejser mange spørgsmål.

Brevene var alle bevaret i ubeskadigede konvolutter, alle med poststempler. Et par af brevene var ikke åbnet.

Alle breve var sendt til Yrjö. Men der var ingen svarbreve fra ham.

Yrjö må have haft brevene med hjem fra krigen. Brevene må have haft betydning for ham, og det er sikkert ham, der har gemt dem. Han har antagelig haft et lagerrum på loftet og det har været nemt at gemme dem her under et par løse gulvbrædder. Han har sikkert ikke røbet gemmestedet til nogen.

Brevene har været en af de mange hemmeligheder han i tavshed bar på efter krigen. Yrjös pludselige død har medført, at han ikke har kunnet rydde op efter sig.

Brevene er blevet liggende, og ingen har fundet dem. Heller ikke da der få år senere blev ryddet op efter møbelforretningens ophør.

Aaltostolen er et af de få minder, jeg har fra Marja-Liisas barndomshjem. Tankevækkende at denne 'moderne' stol er designet af Aalto allerede i 1929.

SUOMALAISET KIRJEET

Den danske oversættelse af artiklen

ETELÄ-SAIMAA, SØNDAG 19. MAJ 2019

DEN FORÆLDRELØSE PIGE FIK ET GODT LIV I DANMARK

[Billede af familien Sihvonen

Undertekst: Mirja og Yrjö Sihvonen med deres to børn. På billedet er det jul, så det må være taget i mellem-freden ved årsskiftet 1940-41, da Marja-Liisa var et halvt år gammel.]

LAPPEENRANTA / Forfatteren til krigstidens breve, som man fandt i Kinnunen huset, er fundet. Det kærlige brev blev skrevet af indehaveren af Sihvonen´s møbelforretning Yrjö Sihvonen til sin kone Mirja. Yrjö kom igennem krigen, men begge ægtefæller døde unge.

Seija Hackman

Jeg er lykkelig over, at Kinnusen talo [Kinnunen huset] er blevet bevaret. Det er et smukt hus og et af de få tilbageværende ældre huse i Lappeenranta. Således skriver den danske arkitekt Niels Fjord fra Jylland i Danmark til Etelä-Saimaa. Fjord´s besked er svar på spørgsmålet om, hvad Kinnunen huset har betydet for ham. Hvorfor i alverden skulle en dansk arkitekt interessere sig for et gammelt hus´s skæbne i Lappeenranta? Helsingfors-borgeren Kati Pasanen fortalte hvorfor.

Pasanen tog i foråret kontakt til Etelä-Saimaa, efter at hun ad en omvej havde fået fat i en artikel (ES 16.12.2018) om julemarkedet ved Kinnunen huset. I artiklen fortalte husets ejer Jaana Kinnunen om et brev fra krigstiden, man havde fundet på loftet. Brevet var blot dateret med ordet "Vinteren", tilegnet "Til Mirja alene" og det indledtes "Min kære kone og lille Martti".

Brevet var underskrevet Yrjö, der i sit brev beskriver livet ved fronten og hvordan han sørgede over, at det ikke var undet ham at se Martti vokse op. I artiklen håber Jaana Kinnunen, at hullerne i husets historie kan udfyldes.

"Artiklens citat fra brevet stoppede mig fuldstændig op. Huset har været et vigtigt samtale-emne i min familie, fordi det har forbindelse med betydelige hændelser i min mors families historie, skrev Kati Pasanen i sin besked til Etelä-Saimaa.

Pasanen fortæller, at brevets Mirja var hendes moster/tante (egen familie/tidl. Ahvonen), og Yrjö var Yrjö Sihvonen, indehaveren af Sihvonen´s møbelforretning i Kinnunen huset.

-Jeg var selv lille, ca fire år, da moster/tante Mirja døde, husker blot vagt, at jeg har besøgt huset. Pasanen selv boede med sine forældre og søskende i Mälkiä, og det var altid noget af en rejse at tage på besøg til byen, fortæller hun.

Mirja og Yrjö Sihvonen havde to børn, fortsætter Pasanen. Den i brevet nævnte Martti fødtes i 1938, lidt over et år inden vinterkrigens udbrud. [Artiklens side 2] Brevets "Vinteren" har altså været vinterkrigens vinter. Lillesøsteren Marja-Liisa blev født ved Sankt Hans under mellem-freden 1940.

Martti lever stadig, men kontakten til familien er blevet brudt. Kati Pasanen har derimod haft nær kontakt til sin kusine Marja-Liisa helt indtil hendes død i 2010. Nu fortsættes kontakten med Marja-Liisa´s ægtefælle Niels Fjord og parrets børn og børnebørn. -Da jeg

sendte Niels en kopi af artiklen, sagde han, at "Åh, åh, dette er virkeligt ekstremt vigtigt". Vigtigt for Fjord var både Yrjö´s brev i sig selv, samt informationen om, at Kinnunen´s hus bevares. Fjord har været meget i Finland

- også helt i Lappeenranta. Han har foreviget byens bygningsmasse i både fotografier og akvareller.

Kati Pasanen og Marja-Liisa og deres familier nære relationer stammer fra tiden efter Yrjö og Mirja

´s død. Yrjö Sihvonen overlevede krigen, men døde alligevel ung, allerede i 1954 af et hjertetilfælde om natten ved siden af sin kone. Hustruen Mirja døde to år senere af kræft.

Kati Pasanen beskriver den følgende tid som værende svær for hele familien. -For børnene var det en tragedie, fordi de var så unge. Marja-Liisa blev konfirmeret den følgende sommer, Martti skulle ind til hæren og afsone sin værnepligt. De måtte blive selvstændige og var på egen hånd alt for tidligt. Marja-Liisa boede hos min familie i nogle år, og hun blev som en storesøster for mig, og var mig ektremt kær. I Lappeenranta var Marja-Liisa først pige i huset i flere familier. I 1960 tog hun et

- dengang for en ung kvinde - modigt træk: Hun tog med en veninde til Stockholm for at arbejde. Hun fandt arbejde på det store Sabbatsbergets sygehus. I Stockholms sommer mødte hun et par år senere Niels Fjord. Enden blev "den smukkeste kærlighedshistorie, som jeg har hørt", fortæller Kati Pasanen.

Niels Fjord fortæller, at han som arkitektstuderende kom til Stockholm sommeren 1962. Gruppen af studerende boede og renoverede en gammel villa ved Farsta-søen i det sydlige Stockholm. Fjord fortæller, at sommeren i Farsta var en smuk tid. Der var mange fester i villaen. Engang holdt også en sveizisk arkitekt sin 30-års fødselsdag her, og han ville gerne indbyde to af sine finske veninder. Marja-Liisa Sihvonen var en af dem. "Hun var så sød. Vi dansede hele aftenen", skriver Fjord.

Parret mødtes næste dag - og den næste igen. "Derefter havde vi forunderlig sommer sammen i Stockholm."

I december flyttede den finske pige til København og senere til Jylland, hvor Niels Fjord kom fra. "Hun og jeg har haft et lykkeligt liv sammen. Vi fik fire børn og 12 børnebørn. Marja-Liisa blev dansk og hun lærte det svære danske sprog", fortæller Fjord.

Kati Pasanen ser en fin kurve i historien. -Marja-Liisa havde mistet sin familie, men mødte Niels, der er et virkeligt varmt, harmoniskt og åbentsindet menneske. Marja-Liisa fik en dejlig familie, der rejste verden rundt sammen, også i Finland for at bekendtgøre sig med de familiære finske rødder og landets natur.

Niels Fjord er velinformeret om både Lappeenranta, om Finlands historie og hændelser. Kinnunen huset er vigtigt for ham fordi det er hans kones fødehjem/barndomshjem. Huset interesserer også Fjord, fordi han som arkitekt i Danmark, har beskæftiget sig med byplanlægning og bevaring af gamle bygninger. "Jeg elsker Lappeenranta, dens smukke beliggenhed ved Saimaa´s sydkyst, det historiske fort, den gamle Maria-kirke og mindeparken i centrum", skriver Fjord.

Fjord har gjort sig sine egne tanker om hustruens familie. Fjord tror, at Yrjö og Mirja´s tidlige død skyldtes krigen. "Efter krigen var Finland fattigt, og folk købte ikke møbler, så Yrjö endte i økonomisk forlegenhed" skriver Fjord. Fra sin hustru har Fjord hørt, at Yrjö aldrig talte om krigen. "Jeg tror at han led af det, vi nu til dags betegner posttraumatisk

stress. Jeg tror, at hans pludselige hjertetilfælde skyldtes oplevelserne i krigen".

Fjord fortæller, at Mirja - svigermoderen, som han aldrig mødte - forsøgte at føre møbelforret- ningen videre efter Yrjø´s død. Forretningen gik dog konkurs, og familien måtte flytte til en anden bolig.

Niels Fjord er nu 80 år, men planlægger denne sommer en rejse til Finland og Lappeenranta, og håber, at han også kan besøge Kinnunen huset. Fjord håber også, at kunne få Yrjö´s originale brev. Det skrøbelige dokument ville for børn og børnebørn være som et brev fra fronten fra deres morfar.

[Billede af akvarel af Kinnunen huset - Undertekst: Niels Fjord har foreviget Kinnunen huset både i fotografier og i akvarel, som også andre steder i Lappeenranta]

[Billede af Jaana Kinnunen (th.) og Jorma Härkönen - Undertekst: Ved Kinnusen talo´s julemarked sidste december viste Jaana Kinnunen Jorma Härkönen brevet fra krigstiden, som hun havde fundet på husets loft]

[Yrjö´s brev affotograferet / Artiklens side 2

Undertekst: Yrjö Sihvonen´s brev fra fronten - fundet på Kinnunen husets loft - blev sandsynligvis skrevet under vinterkrigen, hvor datteren Marja-Liisa endnu ikke var født.]

[Billede af Marja-Liisa og Niels Fjord - Undertekst: Marja-Liisa og Niels Fjord boede først i København, men flyttede senere til Jylland, hvorfra Niels Fjord kom]

[Indsat tekst mellem spalte 1 og 2: "Vi fik fire børn og 12 børnebørn. Marja-Liisa blev dansk og hun lærte det svære danske sprog" Niels Fjord]

[Indsat tekst, adskilt fra selve artiklen:

SNART FØDSELSDAG / JUBILÆUM PÅ VEJ

Kinnunen huset fylder 100 år den 24. August. Den i marts grundede forening Vores åbne have organiserer en gårdhave-træf. Også inden da vil der være lovning på Åbne haver-træf andre steder. Jaana Kinnunen håber, at folk vil sende hende gamle billeder fra og af huset og de mennesker, der har boet i det. Hensigten er at have en kæmpe presenning over gårdhaven, hvor man vil placere billeder og indenfor i huset.

Kinnunen fortæller, at gennemgangen af de mange ting på husets loft stadig er igang. Projektforsker Sinikka Myyrä fra museumsstyrelsen har reddet de dokumenter og ting i kasser, man vurderede kunne have værdi, men man har endnu ikke nået at studere dem nærmere.

-Der findes sikkert meget mere, der kunne interessere Mirja og Yrjö Sihvonen´s familie, som også andre fra Lappeenranta, mener Kinnunen.

En velbevaret kvitteringsbog fra Sihvonen´s møbelforretning er blandt de ting, der er endt på loftet. Her kan ses, hvem, der har købt hvad, og blandt køberne findes mange kendte navne./ SEIJA HACKMAN

Foreningen Vores have

•

Grundet med formålet at genoplive Kinnunen husets gårdhave. Formand Sirkka Littlow.

•

Man kan blive medlem af foreningen via Kinnusentalo.fi-internetsiden, via email eller postkort. Man kan fra husets forretningeindehavere få kort, hvorpå findes kontaktinformation.]

BREVENE

De første breve

Yrjös brev, Vinteren 1941

Alene til Mirja

Min kære kone og lille Martti

Hvordan klarer du det med lille Martti? Min elskede, du aner ikke hvor meget jeg savner dig. Jeg ønsker inderligt ikke andet end at denne krig må få en ende, og vi kan komme hjem. Det er tungt at tænke på jer - mor og søn derhjemme. Jo, du må prise dig lykkelig over, at du kan være sammen med Martti der. Jeg savner dig forfærdeligt og min egen søn. Der undtes mig ikke den glæde at hver dag følge, hvordan Martti vokser og udvikler sig. Måske Gud lader mig se jer [igen], min elskede! Måtte jeg blot få et brev, så jeg kunne høre om, hvordan I har det.

Hør min kære, send min en pakke med lidt smør og et lille stykke svinekød. Bag "pulla" ja send det med. Jo, det skal nok holde sig nu det er vinter. Alt vil være godt, for maden er lidt elendig. Send en kvart pakke kaffe, så jeg kan lave kaffe med "pulla" til - hvis du sender det.

Læg også et par lommetørklæder med. Den eneste glæde her er at få et brev eller en pakke. Jeg stopper for denne gang. Jeg skriver snart igen. Skriv ofte og meget om dig selv og Martti. De kærligste hilsener, på gensyn og må Gud velsigne jer og fred være med jer. Hilsen Yrjö

Mirjalle yksin

Rakas vaimoni ja pikku martti

Miten sinä rakas jaksat pikku martin kanssa Et rakas arvaa miten kaipaan sinua kotia, en voi muuta niin hartaasti toivoa kuin, että tämä sota loppuisi ja pääsis kotiin. Se on raskasta kun muistelen teitä äiti ja poika siellä kyllä sinä saat olla onnellinen kun saat olla martin kanssa siellä.

Kaipaan niin kovasti sinua ja omaa poikaani ei minulle suotu sitä iloa että olisin nähnyt joka päivä miten Martti kehittyy. Ehkä Jumala suo, että saan nähtä teidät rakkaani.

Voi kun saisin etex kirjeen että tietä sin jotain teistä.

Kuule rakas lähetä minulle paketti vähän voita ja pieni pala sian lihaa leivo pullaa ja laita sitä. Kyllä se säilyy näin talvella. Kaikki olis hyvää kun on vähän heikot ruuat lähetä neljännes kahvia että saan keittää kahvia kun on pullaa jos lähetät.

Pane pari nenäliinaa mukaan se on täällä ainoa ilo että saapi kirjeen tai paketin.

Lopetan nyt tällä kertaa kirjoitan pian uudestaan kirjoita usein ja paljon itsestäsi ja martista Rakkain terveisin näkemiin Ja Jumalan siunaus ja rauha olkoon kanssanne. t. Yrjö.

Mirjams brev 11.11.41

Lappeenranta 11/11-41

Yrjö, min kære mand

Vi sender far de kærligste hilsener med tak for dit brev. Vi har det godt. Jeg har ind imellem solgt for 4000 - 9000 om dagen, og på nogle dage for blot 300; der er sommetider lidt stille, når der ikke er noget færdigt eller medarbejdere. Nu fik jeg en møbelpostrer; det er Møbelpolstrer Kutvonen fra Vasa. Nitter/hæfteklamrer/stifter 3) fik jeg ikke. Jeg prøver nu at få fat i nogle gode mænd fra Pori 4). Jo, vi kan altså godt sælge møbler, hvis blot vi kunne få dem lavet færdige. Jeg har solgt alt det, som drengene har formået at producere. Stole og borde er helt udsolgte. Jeg har ringet til Lahti, men derfra bliver det ikke til noget. Hør, jeg har sat en annonce i Satakunnan Kansa og Lahti-avisen.

Og så har jeg allerede for længe siden sendt de der papirer til Helsinki; jeg forstår ikke, hvorfor der ikke kommer nogen tilbagemelding derfra. Vi har kopier af de andre papirer; skal jeg sende dem til dig?

Hør, der ville virkelig være behov for, at du kunne komme hjem; der er ikke rigtig noget, der bliver færdigt her. Aarne ringede hertil; han er igen på vej til fronten. Det er virkelig trist, at Aarne skal afsted igen lige så snart han bliver udskrevet fra sygehuset.

Også Martti snakker altid om, at far er i krig og jagter russere. Min elskede, nu forstår jeg hvor god og ædel en mand, jeg har. Det har jeg ikke tidligere værdsat tilstrækkeligt. Det piner mig at vide, at du er derude, hvor du konstant er udsat for fare. Vi beder for dig; at Gud vil beskytte dig. Jeg ved, at vi ikke har gjort os fortjent til dig. Men måske Gud er nådig og giver dig tilbage til os sund og rask. Min kære, forsøg at tage det roligt, hvad der så end måtte ske. Husk altid, at den gode Gud´s beskyttende hænder leder din færd. Vores egen kære Yrki-far, kom sund og rask tilbage, og husk også selv at bede! Husk, at vi altid tænker på dig i kærlighed og med længsel. Jeg elsker dig så meget en kvinde kan elske sin gode mand. Jeg ved at ingen i verden kan tage din plads i mit hjerte; det vil tilhøre dig for evigt og altid. Må Gud beskytte dig - min kære - fra alle farer; må Han være dig nådig og unde dig medgang i livet. Jeg efterlader dig nu - min elskede mand

i Gud den Almægtiges beskyttende hænder.

Vi husker dig med længsel. Mirkku-mor, din søn Martti og datter Marja Liisa

Lappeenranta 11/11-41

Rakas Yrjö-mieheni.

Lähetämme isille rakkaat terveisemme ja kiitos kirjeestäsi. Me voimme hyvin. Olen myynyt toisinaan hiljakseen noin 4000 - 9000 tuhatta päivä ja joskus vain 300 päivä. Kun ei ole valmista tavaraa eikä ole työ miehiä. Nyt sain verhoilijan, hän on Kutvosen Verhoilija Vaasasta. Liiloittajia en ole saanut. Yritän nyt Porista rehellisiä miehiä. Kyllä täällä menee huonekalut kaupan, kun vain saisi valmiiksi. Olen myynyt vain sen minkä pojat ennättävät valmistaa. Tuolit ja pöydät ovat loppu kokonaan. Olen soittanut Lahteen ei sieltä päin tahdo tulla mitään. Kuule olen laittanut ilmoituksen Satakunnan Kansaan ja Lahti lehteen.

Ja sitten olen lähettänyt ne paperit jo ajat sitten Helsinkiin en ymmärrä kun niistä ei kuulu mitään. Meillä on kyllä jäljennykset niistä toisista että lähetänkö ne sinullen sinne.

Kuule kyllä olisi tarpeen jos tulisit tänne kotiin täällä ei tahdo tulla mitään valmista nyt. Aarne soitti Lahdesta tänne, hän on taasen menossa rintamalle. Kyllä tämä on ikävää kun Aarne pitää heti lähteä pois, kun sairaalasta pääsee.

Kanssa pikku Marttikin puhelee aina että isi on sota ryssää kyöräämässä. Rakkaani nyt ymmärrän miten hyvä ja jalo mies minulla on en ole osannut enemin antaa sinullen sitä arvoa. Minusta tuntuu niin tuskalliselle kun tiedän että olet siellä jossa joka hetki olet vaarassa. Rukoilemme puolestasi, että Jumala suojelisi sinut, tiedän että emme olisi sinua ansainneet. Mutta jos Jumala on armollinen ja antaa sinut meillen terveenä takaisin.

Rakkaani koeta olla siellä rauhallinen vaikka siellä mitä sattuneekin. Muista aina että Hyvän Jumalan suojelevat kädet ohjaavat kulkusi. Rakas oma Yrki-isi, tule terveenä takaisin ja muista itsekkin rukoilla. Muista että rakkaudella ja kaipauksella aina muistamme sinua. Rakastan sinua niin paljon kun nainen saattaa hyvää miestään rakastaa, Tiedän että ei kukaan voi maailmassa korvata sinun paikkaa sydämmessäni sen on sinulle kuuluva aina ja ijäisesti. Rakkaani Jumala sinua varjelkoon kaikesta vaaroista hän suokoon sinullen armoa ja menestystä elämään. Kaikkivaltiaan Jumalan suojelevien käsien suojaan jätän sinut rakas mieheni. Kaipauksella muistamme sinua.

Mirkku äiti, Martti poikasi ja Marja Liisa tyttösi

De seneste breve

Mirjams brev 15.8.1941

Anttilassa 15.8.1941

Kære Yrjö-far

De hjerteligste hilsner til far; hvorfor skriver du ikke? Der er vel ikke noget galt? Jeg er virkelig bekymret for dig. Måtte du nu forblive sund og rask. Hør, nu er du vel ikke bare taget til Lappeenranta? Vi tog ikke afsted alligevel, da du og Eino blev flyttet videre, så tænkte vi, at du nok ikke ville komme, for vi tænkte, at I nok ikke fik orlov.

Børnene har det godt. Marja-Liisa-pige er virkelig bedstefars pige. Marja-Liisa trisser rundt over hele gårdspladsen og samler grankogler. Martti fører hesten sammen med bedstefar og kører rugen i hus. Marja-Liisa har også siddet på hesteryggen og det syntes hun var sjovt. Hun sagde hele tiden "pruh, pruh". Martti har været med i laden og er meget begejstret for tærskemaskinen; han leger, at det er et angrebskøretøj. Bedstefar er meget rar, ligeledes Aili og Kaino. Siiri Koivisto var også med til at høste. I går var jeg ude og høste byg, eller rettere forsøgte at lære det; jeg skar mig i fingeren næsten med det samme. For det meste har jeg passet køkkenet.

Jeg har lavet mad og kogt bær som vinterforråd til os alle. Vi kan godt få tiden til at gå, men jeg venter inderligt på, at denne krig skal få en ende, og vi kan vende tilbage til vores lille hjem, hjem til dig. Hør, mon vi snart kan tage til Lappeenranta? Der er vel ikke rejseforbud længere. Så kunne også du komme hjem på orlov.

Min egen kære mand, måtte vi blot ses igen, vi kunne sikkert forstå hinanden bedre. Hvor ofte forestiller jeg mig ikke, at du er her. Jeg drømmer ofte om dig. Elskede, vi må være tapre og tålmodige. Det skal nok gå godt det hele. Du har det meget sværere end mig. Har du tilstrækkeligt med varmt tøj og sokker? Skriv til mig, hvad du mangler. Jeg vil se til at skaffe dig alt hvad jeg overhovedet kan få fat i. Hør, jeg sendte dig sådan en lille tønde smør, mon du har fået den?

Min kære mand, hav det godt! Husk, at vi er altid hos dig i tankerne og vi beder til, at den gode Gud vil beskytte dig. Elskede, vi savner dig forfærdeligt, børnene formår også at savne deres far meget. Martti husker altid far. Jeg overlader dig til den gode Guds beskyttelse.

Med kærlig hilsen din Mirkku, Martti og Marja-Liisa

Anttilassa 15.8.1941

Rakas Yrjö-isi

Herttaiset terveiset isille; mikset kirjoita? Onko siellä jotain hullusti?

Olen niin huolissani sinun puolestasi; kunpa nyt saisit olla terveenä. Kuule, ethän nyt vaan lähtenyt Lappeenrantaan, emme lähteneetkään, kun sinut ja Eino siirrettiin eteenpäin niin emme ajatelleet sinun tuloa, kun ajattelimme, että ette kuitenkaan saa lomaa. Lapset voivat hyvin. Marja-Liisa tytti se on kovasti papan tyttö. Marja-Liisa kulkee pitkin pihaa ja kokoilee käpyjä. Martti ajaa heppaa papan kanssa ja ruukiita riiheen. Marja-Liisakin oli hepan selässä ja se oli hänestä hauskaa. Hän sanoo aina, että tun ptun (?). Martti on olut riihellä, hän on kovasti innostunut puimakoneeseen, ne ovat hyökkäysvaunuja. Pappa on kovasti kiltti samoin Aili ja Kaino. Täällä oli Koivistoisen Siirikin luomutöissä.

Minä olin eilen leikkaamassa ohraa tai oikeastaan yritin opetella, leikkasin sormeeni pienen haavan melkein heti. Enimmäkseen olen hoitanut keittiötä asioita.

Olen keitellyt ruokaa ja marjoja itselleni talveksi tai meille kaikille. Kyllähän täällä aika kuluu, mutta niin hartaasti odotan, että tämä sota loppuisi ja saisimme lähteä sinne pikku kotiin sinun luoksesi. Kuule, voisimmekohan jo pian lähteä Lappeenrantaan. Ei kai sinne enää ole matkustuskielto. Silloin sinäkin ehkä joskus pääsisit kotiin käymään.

Rakas oma hyvä mieheni, jospa vielä saisimme nähdä toisemme, ymmärtäisimme varmasti paremmin toisiamme. Kuinka usein kuvittelen, että olet täällä. Näen niin usein unta sinusta. Rakkaani, olkaamme reippaita ja kärsivällisiä. Kyllä kaikki menee hyvin. Sinulla siellä on paljon vaikeampaa kuin minulla. Onko sinulla siellä lämpimiä vaatteita ja sukkia. Kirjoita mitä sinulta puuttuu. Koitan hankkia sinulle kaikkea mitä suinkin voin. Kuule, minä lähetin sinulle voita sellaisen pienen tynnyrillisen, oletkohan saanut sen. Rakas mieheni, voi hyvin. Muista, että olemme aina ajatuksissa luonasi ja rukoilemme hyvää Jumalaa sinut varjelemaan. Rakkaani kaipaamme sinua niin kovasti, lapsetkin osaavat kaivata isiä niin kovasti. Martti aina muistaa isiä.

Jätän sinut hyvän Jumalan suojelukseen.

Rakkain terveisin sinun Mirkku, Martti ja Marja-Liisa.

Mirjams brev 22.8.1941

Anttilassa 22/8 -41

Kære Yrjö

Vi sender mange hilsener til far, hvordan har du det og hvordan står det til hos dig? Mon I snart erobrer Viborg? Det kunne være rart at vide, hvor du er henne af. Kaino tog afsted i går. Hans mor var her også. Jeg tænkte, at jeg tager til Lahti i begyndelsen af september for bl.a. at skaffe gummistøvler til Martti. Nogle småting til børnene bl.a. strømper. Hør, mon ikke nok jeg kan tage til Lappeenranta. Der ville jeg jo ud over høstsæsonslønnen få den der dyrtidsstøtte, som byboer tildeles, så jeg ville jo kunne klare mig udmærket. Jeg har jo gryn og mel. Så jeg tror ikke vi ville lide nogen mangel der. Tænk over det og skriv så til os. Nu, hvor det bliver efterår, er her ret mørkt, når der ikke er nogen belysning. I går var jeg ude og vaske tæpper med Aili. I dag har jeg syet et forklæde til Aili og gardiner til vinduerne. Jo, tiden går udmærket, når der altid er noget at tage sig til. Vi plukkede også lidt flere bær. Jo, det ville virkelig være godt, hvis vi kunne få de der tyttebær baljer hertil, så vi kunne samle tyttebær i dem. Martti har allerede sagt, at vi burde få jeres balje hertil for den behøves her. Hør, xxx undskyld, for Martti gav et ryk, så der kom en blækklat. Hør, her er Toivo Ahola igen på orlov. Aila venter spændt på at få Eino på orlov. Din fætter Eino har været på orlov; han har også været i Lappeenranta. Det fortalte lille-Aili. Kære farmand, vi tænker ofte på dig; også børnene tænker på dig. Martti græder sommetider og siger, at lad os tage hen til far.

Marja-Liisa er så sød; hun kalder på kalvene "ptuu ptuu". Marja-Liisa er glad for hesten. Hun råber altid "hmm hmm". Farfar holder meget af Marja-Liisa; hun sidder altid på farfars knæ. Martti er altid med, når der køres med Perho-hesten. Når vi har spist til middag, går Martti hen og lægger sig i farfars seng og siger, at farfar skal komme og hvile sig lidt. Skriv snart igen, når du har tid. Min kære, må Gud beskytte dig og bevare dig fra alle farer. Måske kommer den tid, hvor vi kan mødes igen og du kan komme hjem for at blive, så du ikke behøver at være der. Hør, sådan må jeg slutte, for posten står der og venter.

Jeg overgiver dig i den gode Guds hænder; de kærligste hilsener fra din kone og dine små børn.

Anttilassa 22/8 41

Rakas Yrjö.

Lähetämme isille paljon terveisiä, miten voit ja mitä sinulle kuuluu. Joko pian valloitatte Viipurin. Olisi hauska tietää missä suunnalla olet. Kaino Lähti eilen pois, hänen äiti oli täällä myöskin. Minä ajattelin käydä Lahdessa syyskuun alussa pitäisi saada Martille kumisaappaat, yms. Pientä rikkamaa lapsille sukkia yms. Kuule enköhän voisi jo tulla Lappeenrantaan. Saisinhan minä siellä satokausipalkan lisäksi sen kalliin ajan lisä palkan 2) joka tulee kaupungissa asuville joten kyllä tulisin hyvin toimeen onhan minulla ryynejä ja jauhoja. Joten luulen että emme kärsisi siellä puutetta. Ajattele asiaa ja kirjoita sitten meillen. Täällä kun tulee syksy on vähän pimeää kun ei ole mitään valoneuvoja. Eilen olin Ailin kanssa pesemässä mattoja. Tänään olen ommellut Ailille Esiliinan ja ikkunan verhoja kyllä täällä aika kuluu kun on aina pikku hommaa. Poimime vielä vähän marjojakin. Kyllä olisi hyvä jos sais ne puolukka saavit tänne että sais kerätä niihin puolukoita.

Martti on jo sanonut että pitäisi saada se teidän saavi tänne.

Kun tarvitsevat sen täällä. Kuule xxx anteeksi kun Martti tuossa tyrkkäin tuli mustepilkkukin. Kuule täällä on Aholan Toivo lomalla taasen. Aili odottaa niin jännittyneenä Einoa lomalle. Eino serkkusi oli ollut lomalla hän oli käynyt Lappeenrannassakin. Pikku Aili kertoi. Rakas isi kyllä usein muistame sinua lapsetkin muistavat, Martti joskus itkee ja sanoo että lähdetään isin luokse. Marja- Liisa on sitten herttainen hän kutsuu vasikoita ptuu ptuu. Marja-Liisa pitää Hevosesta hän aina huutaa hmm hmm. Pappa pitää kovasti Marja-Liisasta hän on aina papan polvella tounemassa.

Martti on aina mukana kun ajetaan perho hepalla. Aina kun päivällä on syöty menee Martti papan sänkyyn maata ja sanoo että pappa tulee vähän huopaamaan. Kirjoita taasen pian kun sinulla on aikaa.

Rakkaani Hyvä Jumala suojelkoon sinua ja varjelkoon kaikista vaaroista. Ehkäpä vielä tulee sekin aika että saamme tavata ja että pääset kotiin olemaan ettei sinun tarvitse olla siellä. Kuule näin pitää lopettaa posti odottaa tuossa.

Hyvän Jumalan haltuun rakkain terveisin sinun oma Vaimosi ja pikku Lapsesi

Mirjams 2. brev 22.8.1941

Anttila 22/8 -41

Kære Yrjö

God dag igen og tak for dit brev, som jeg fik i går aftes; godt, at du fik pakkerne. Jeg var allerede lidt

bange for, om de overhovedet ville komme frem. Hør, jeg tænkte, at jeg sikkert tager til Lappeenranta i begyndelsen af september for at hente baljerne, for de behøver dem. Samtidigt henter jeg materialer til tæppevævningen, for jeg har mulighed for at væve et tæppe her til vores entre. Hør, kunne du mon få et par dages orlov da? Du er vel allerede langt fra Lappeenranta, og muligheden for orlov måske svær. Hør, ofte når jeg drømmer om dig, så forekommer du overlegen overfor og vred på mig. Er det ikke spøjst? Hør, børnene er næsten sluppet af med deres hoste.

Marja-Liisa hoster stadig en del. Martti er helt rask. Martti har taget på, ja Marja-Liisa også. Hør, her til morgen havde nogen set en faldskærmsudspringer komme ned i skoven ovre hos Hakala. Tænk så tæt på! Skrækindjagende, når jeg nu havde i sinde at tage ud for at plukke hindbær. Jeg ville ikke turde. Vuorinen ringede til arresten, så de kan komme ud og efterspore ham. I går fik jeg også brev hjemmefra. De har det godt. Og alle pårørende der er indtil videre sunde og raske. Her er Toivo Ahola og Kuuppi på orlov.

Du bad mig sende billeder af børnene. Jeg har ikke andre end dem, der blev taget omkring forrige jul. Jeg sender dig et af dem. Jeg har ikke andet end vores bryllupsbillede med, og kun det dårligere af dem. Min kære mand, jeg kan se, at du er et virkelig godt menneske. Jeg har sommetider forstået dig forkert. Jeg kan se, at jeg virkelig har taget fejl. Nu, hvor du er så langt væk og altid udsat for farer, forstår jeg, at du betyder meget for mig, rigtigt meget. Jeg savner og elsker dig mere end nogensinde før. Vi beder brændende til, at Gud vil beskytte dig mod alle farer, og at jeg må få dig tilbage som den samme livlige Yrjø, du var, da du tog afsted. Min kære, vær altid ærlig og retfærdig, også overfor fjenderne. Da vil Guds velsignelse altid være over dit liv. Jeg ved jo, at du er et godt og ædelt menneske, men jeg skriver alligevel alt dette. Det var pænt af dig at modtage nadveren dengang. Jeg ville også gå i kirke for det, hvis der var muligheden her. Lad os bede om Guds beskyttelse for vort land, vort hjem og vore kære. Gud har lovet at høre dem, der beder i troen. Lad os i alt sætte vor lid til den Højestes ledelse. Han er almægtig. Min kære mand, vi savner dig meget og vi vil altid vente på dig. Når alt dette er ovre, så vil vi helt sikkert holde rigtigt meget af hinanden, mere end nogensinde før. Bekymring og lidelse har trods alt lært os begge, hvad hjemmet og det virkelige liv betyder. Åh, min kære mand, må den gode Gud beskytte dig. Det er vor bøn; det ønsker din kone og dine små børn.

Efterskrift: Hør, jeg skriver til dig regelmæssigt hver anden dag.

Anttilassa 22/8 41

Rakas Yrjö

Hyvää päivää taasen ja kiitos kirjeestäsi jonka sain eilen illalla, on hyvä että olet saanut ne paketit. Pelkäsin jo että tulevatkohan ne perille ollenkaan. Kuule ajattelin että syyskuun alussa käyn varmasti Lappeenrannassa täytyy tuoda tänne ne saavit kun tarvitsevat niitä samalla toisin maton kuteita kun saan kutoa täällä mattoa sinne meidän eteiseen. Kuule saisitkohan sinä lomaa silloin vaikka pariksi päiväksi, olet varmaan jo kaukana Lappeenrannasta, ja on ehkä loman saanti hyvin vaikeaa. Kuule kun näen usein unta sinusta ja sinä olet olevinasi aina minullen hyvin ylpeä ja vihainen. Eikö se olekkin sitten hassua. Kuule lapset ovat jo melkein terveitä yskästä. Marja-Liisa viellä yskii kovemmin. Martti on jo ihan terve. Martti on lihonnut ja Marja-Liisa myös. Kuule kun tämä aamuna ovat nähneet laskuvarjomiehen tulevan alas siinä Hakalan luona metsään. Ajatteles näin lähellä ihan hirvittää kun minunkin pitäisi mennä vadelmia poimimaan en uskaltais Vuorinen on soittanut tyrmään että tulevat takaa ajoon. Sain eilen myöskin kirjeen kotoa he voivat hyvin. Ja kaikki omaiset ovat siellä toistaiseksi terveinä. Täällä on Aholan Toivo ja Kuuppi lomalla.

Pyysit että lähettäisin sinullen kuvia lapsista minulla ei ole muita kuin ne jotka otettiin viime Joulun aikoihin lähetän sellaisen sinullen. Minulle ei ole kuin meidän hääkuva mukana ja sekin se huonompi. Rakas mieheni huomaan miten sinä olet todella hyvä ihminen, olen joskus ymmärtänyt sinua paljon väärin huomaan todella erehtyneeni. Nyt kun olet siellä poissa niin kaukana ja aina vaaralle alttiina, huomaan että merkitset minullen paljon hyvin paljon. Kaipaan ja rakastan sinua enemmän kuin milloinkaan ennen. Rukoilemme palavasti että Jumala sinua varjelisi kaikista vaaroista ja että saisin sinut takaisin samanlaisena reipaana Yrjönäni kuin silloin kun lähdit. Rakkaani ole aina rehellinen ja oikea mielinen vihollisiakin kohtaan. Silloin on Jumalan siunaus oleva elämässäsi aina. Tiedän kyllä että olet hyvä ja jalo ihminen, mutta kuitenkin kirjoitan tästä kaikesta. Olit hyvin kiltti kun otit kerran ehtoollisen. Minäkin menisin kirkkoon sen tähden jos olisi täällä tilaisuus. Rukoilkaamme kuitenkin Jumalan suojelusta maallemme kodille ja rakkaimmillemme. Jotka uskoen rukoilevat heitä Jumala on luvannut kuulla. Luottakaamme kaikessa Korkeimman johtoon hänellä on valta kaikessa. Rakas oma mieheni kaipaamme sinua paljon ja aina odotamme sinua. Kun tämä kaikki on ohi varmasti silloin on että pidämme toisistamme hyvin paljon enemmän kuin koskaan ennen. Onhan huoli ja kärsimys opettanut meillen molemmille mitä on koti ja tosi elämä. Voi hyvin rakas mieheni Hyvä Jumala on suojeleva sinua se on rukouksemme, toivoo vaimosi Mirkku ja pikku lapsesi.

J.K Kuule minä kirjoitan sinullen joka toinen päivä ihan säännöllisesti.

Mirjams brev 8.9.1941

Anttila 8.9.1941

Min kære mand

Vi sender igen hilsner til dig, der langt borte. Jeg har været så bekymret for dig, mon det snart er klart og overstået der, og hvordan har du det. Hør, jeg havde en ond drøm om dig; det var natten til søndag; jeg kunne ikke sove; jeg var så ængstelig; jeg er så bange på dine vegne; vær forsigtig med de der russere; de kan jo have alle mulige sygdomme. Har du stadig det udslæt, som du havde i foråret, eller er du blevet rask? Vær ikke vred, når jeg skriver så barnligt; man kan måske ikke altid stole på sine drømme.

Hør, børnene er så søde Marja-Liisa og Martti, de leger så pænt og i fordragelighed. De er mig til megen glæde. Gud har været god, når Han har givet mig så søde småbørn. Må Gud give os begge forståelse til at opdrage dem til gode og ordentlige borgere, som Finland jo behøver - nu mere end nogensinde. Når vi tænker på, at Gud har givet os livets dejlige gave, så må vi ikke misbruge den; vi skal leve, så vi ikke - når vi står foran Gud - i skam må bøje hovedet. En ren samvittighed er menneskets største skat.

Jeg har bedt til Gud, at han vil give mig forstand til at leve ret; at jeg kan tilgive og glemme alt ondt. Jeg har bedt til, at vi i alt kan forstå hinanden, og at Gud vil beskytte livet og vort hjems lykke. Må Gud give mig et lysere syn på livet, så jeg i alt kan have tillid til dig. Jeg ved, at du har fortjent ærlig og oprigtig tillid. Og den skal du få. Hvis du selv opfører dig ligeså. Måske kommer der snart en tid, hvor jeg kan komme hjem med børnene. Hvor vil jeg være glad ved igen at kunne passe hjemmet, passe børnene og dig, min kære. Jeg ved, at vi ikke behøver at vente længe mere. Jeg er tålmodig. Alt kommer til at gå vel. Alt er vel her, vi mangler ikke noget og farfar er god med børnene og børnene hænger altid ved ham, og der er virkelig dyst om hvem der om morgenen kan komme op at ligge ved siden af farfar i sengen; de vil helst begge to på en gang. Jeg har plukket tyttebær til vinteren. Hør, Aarne venter på brev fra dig, hvorfor skriver du ikke til ham, jeg har da vist sendt hans adresse til dig. Aarnes adresse er K j o X 2.4761. Jeg har netop fået et kort fra Aarne. Jeg skriver til ham nu, ligeledes til Arvi. Hav det nu godt min kære mand. Må Gud beskytte dig og bevare dig! Må Gud velsigne dit liv! Kærlig hilsen din kone og småbørnene.

Lille Martti leger med pistol. Han leger krig og skyder russere. Han leger ind imellem med farfars skyder; han bad mig om at lave en skyder til ham, men det duer jeg jo ikke til. [Så] farfar lavede en til ham og den blev fin; sommetider skyder han med den. Räpsäkkäer skøn, hun er virkelig en lille fars pige. Du skulle se hende, når hun farter rundt på gården sammen med kattene, og hvordan hun spiser talkkuna1.

1 Talkkuna er en ristet og groft formalet kornblanding. Afhængigt af provinsen og produktionsområdet bruges byg, havre, rug, nogle gange hvede, ærter og/eller bønner til produktionen. Kornene dampes, ristes og males. Min egen mormor spiste ofte talkkuna (byg/ærter) på sin viili (et syrnet mælkeprodukt; findes ikke i Danmark). Selv brød jeg mig som barn ikke om det, men nu som voksen kan jeg faktisk godt lide det som ingrediens i en speciel blåbær/kvarkdessert: "mustikkahyve". Det kan vel siges at være et ældre produkt, som stadig nok mest spises af den ældre generation.

Anttilassa 8.9.1941

Rakas mieheni

Lähetämme terveisiä taasen sinulle sinne kauas. Olen ollut niin huolissani sinun puolestasi, joko siellä päin pian on selvä, ja miten itse voit?

Kuule näin niin pahaa unta sinusta, se oli sunnuntaita vasten yöllä, en voinut nukkua minun oli niin tuskainen olla, pelkää sinun puolestasi; ole varovainen niihin ryssiin nähden niissäkin voi olla vaikka mitä tautia. Onko sinulla siellä sitä ihotautia, jota oli keväällä, vai oletko jo terve. Älä ole vihainen, kun kirjoitan näin lapsellista eihän unet tiedä aina.

Kuule lapset ovat niin suloisia Marja-Liisa ja Martti kun ne leikkivät ovat he niin nätteinä ja suloisia. Heistä on minulle niin paljon iloa. Jumala on niin hyvä, kun hän on antanut minullen noi suloiset pienokaiset. Antakoon Jumala meille molemmille ymmärrystä, että voimme kasvattaa heistä hyviä ja kunnon kansalaisia, sellaisiahan Suomi nyt tarvitsee enemmän kuin koskaan. Kun ajattelemme, että Jumala on antanut meillen elämän ihanan lahjan, ei meidän saisi sitä väärin käyttää, meidän tulisi elää niin, ettei meidän tarvitsisi kerran Jumalan edessä katuen ja häveten painaa päätämme alas. Hyvä omatunto on ihmisen parhain aarre.

Olen rukoilut Jumalaa, että hän antais minulle ymmärrystä elää oikein, että voisin aina antaa anteeksi ja voisin unohtaa kaiken pahan. Olen rukoilut, että me kaikessa ymmärtäisimme toisiamme ja että Jumala suojelisi elämän ja kotiemme onnen. Jumala antakoon minullen valoisaman elämänkatsomuksen, että kaikessa voisin luottaa Sinuun. Tiedän että olet ansainnut rehellisen ja vilpittömän luottamuksen. Sinä olet sen saava. Jos itse käyttäydyt samoin. Ehkäpä pian tulee aika, jolloin pääsen kotiin lasten kanssa. Kuinka olenkaan iloinen, kun saan taasen kunnostaa kotia, hoitaa lapsia ja sinua rakkaani.

Tiedän, ettei tarvitse enää kauan odottaa. Olen kärsivällinen. Kaikki on menevä hyvin. Täällä on hyvä olla ei meiltä puutu mitään ja pappa on hyvä lapsille ja lapset ovat aina papan kimpussa ja kyllä siinä on elämä kumpi pääsee aamulla papan viereen nukkumaan, molemmat tahtoisi yhtä aikaa. Minä olen poiminut puolukoita talveksi. Kuule Aarne odottaa sinulta kirjettä, miksi et kirjoita hänelle, olenhan lähettänyt sinulle hänen osoitteen. Aarnen osoite on K j o X 2.4761. Olen saanut Aarnelta kortin juuri hiljattain. Kirjoitan hänelle nyt, samoin Arville. Voi hyvin rakas mieheni. Jumala suojelkoon ja varjelkoon sinua. Jumala siunatkoon sinun elämäsi. Rakkain terveisin sinun vaimosi ja pikku lapset

Pikku Martti leikkii pistoolilla. Hän ampuu sota ryssää. Hänellä on papan pistooli toisinaan, hän on pyytänyt että tekisin hänelle pyssyn, enhän minä osaa. Pappa teki ja kyllä siitä tuli hyvä, joskus sillä ampuu. Räpsäkkäkin hän on hän on oikein isin tytti. Näkisitpä miten hän juoksee pihassa kissojen perässä ja miten hän syö talkunaa.

Mirjams brev 15.9.1941

Anttila 15.9.1941

Min kære mand

Vi sender endnu en gang vore varmeste hilsener til dig. Du har igen i lang tid ikke ladet høre fra dig. Jeg fik dog et brev skrevet d.6., hvor du skriver, at du er i Hangö, og samtidig meddeler din adresse. Kære, hvorfor skriver du ikke nogensinde om dig selv, eller om hvordan du tilbringer din tid, når I artillerister har så megen fritid, og nu har hæren jo haft en hel uge til at hvile sig eller være på ferie. Her har de været på ferie alle hos deres pårørende. Sommetider undrer de sig over at du aldrig kommer, selvom artilleristerne så let får ferie. Selv Ailis mand undrede sig, for han var artillerist i den forrige krig; sagde, at de havde ret meget fri. Sommetider undrer jeg mig, når jeg højst får kun 3 breve om måneden. Du skriver kun, når din adresse ændres eller når du behøver noget. Du fortæller aldrig om dig selv og om, hvad du får tiden til at gå med. Sommetider savner jeg din ærlige fortrolighed; den synes jeg, at jeg har fortjent. Jeg har altid hæderligt opfyldt min pligt som din kone, og ved ikke af at have begået nogen større overtrædelser. Jeg skriver jo altid om mig selv og børnene. Dine breve er uden undtagelser altid de samme. Sommetider undrer jeg mig over hvordan det kan være, at du tilsyneladende ikke har tid til at skrive. Så tænker jeg alligevel, at du er træt - og så at sige, at du er ligeglad med os, selvom vi hver dag snakker om far og venter på, at han kommer hjem. Far husker sikkert ikke, at han har 2 søde børn. Misforstå mig ikke! Men der er gået 3 lange måneder, og jeg har ikke fået mere end almindelige breve, hvor du sagligt fortæller, hvad du behøver eller, at du er flyttet.

Jeg savner at komme hjem. Det er sommetider så besværligt, når der ikke findes nogen belysning, blot tændstikker, [når] børnene græder og hoster om natten. Jeg fik et brev fra fru Järvinen og fra damen på den anden side af væggen fra os. De skriver, at der ikke i Lappeenranta er nogen større brist på fødevarer. Alt kan fås bortset fra kød og fisk. Her, hvor vi er, er der langt større mangel på alting, når man nu ikke kan skaffe rigtigt noget som helst. Fra Lahti fik jeg det mel, som jeg har bagt skorper af til dig. Grynene er fra Lahti. Og smør er det svært at skaffe her. Så det kan være det samme, hvor jeg bor med børnene. Jeg har dog adlydt dig og været her. Men jeg har jo fået samlet bær til vinteren, og det er jo altid godt. Du svarer aldrig på de spørgsmål, jeg skriver til dig, og du har ikke fortalt, om du har fået de pakker, jeg har sendt til dig. Jeg sender en pakke igen i morgen. Vil du ikke nok fortælle, om de er kommet frem. Jeg kan ikke skrive andet nu end at hav det godt, og må Gud være med dig! Jeg håber af [hele] mit hjerte, at du må have det godt der, ønsker Mirkku og børnene.

Anttilassa 15/9 1941

Rakas mieheni.

Lämpimät terveiseni lähetämme taasen sinullen. Sinusta ei ole taasen pitkiin aikoihin kuulunut Mitään sain sentään 6 päivä kirjoitetun kirjeen jossa ilmaiset että olet Hangossa, samoin ilmoitat uudet osoitteesi. Rakas miksi et kirjoita koskaan itsestäsi etkä siitä miten vietät aikasi kun teillä tykkimiehillä on niin paljon vapaata aikaa, ja nythän taasen on ollut armeijalla kokonainen viikko levätä tai lomaa täällä ovat olleet lomalla kaikki omaistensa luona joskus ihmettelevät kun et sinä koskaan tule tänne vaikka tykkimiehet saavat niin helposti lomia. Ailin mieskin ihmetteli, kun hän oli viime sodassa tykkimiehenä sanoi että heillä oli vapaata aikaa aika paljon. Joskus ihmettelen kun saan korkeintaan 3 kirjettä kuukaudessa, kirjoitat vaan silloin kun osoite muuttuu tai kun jotain tarvitset, et koskaan kerro itsestäsi ja siitä miten saat aikasi kulumaan.

Joskus kaipaan rehelistä luottamustasi olenhan sen mielestäni ansainnut, olen täyttänyt velvollisuuteni vaimonasi aina kunniallisesti en tiedä tehneeni suurempia rikoksia.

Kirjoitanhan minä aina itsestäni ja lapsista Sinun kirjeet ovat kaikki samanlaisia poikkeuksetta. Joskus ihmettelen että kas kun et edes jouda kirjoittaa. Kuitenkin ajattelen että olet väsynyt ja sanottavasti et suurestikaan meistä välitä, vaikka me puhume joka päivä isistä ja odotamme kotiin pääsyä. Ei isä varmaankaan muista että hänellä on 2 suloista lasta.

Älä ymärrä minua väärin. Mutta on 3 pitkää kuukautta kulunut, enkä ole saanut sinulta kuin joitain tavallisia kirjeitä jossa asialisesti selvität mitä tarvitset tai että olet muuttanut.

Kaipaan päästä kotiin, täällä on joskus niin hankalaa kun ei ole valoneuvoja mitään vaan

tulitikut yöllä lapset itkevät ja yskivät. Sain kirjeen Järvisen tädiltä ja siltä rouvalta sieltä meidän seinän takaa he kirjoitivat että ei Lappeenranssa ole mitään suurempaa elintarvikepulaa kaikkea saa paitsi lihaa ja kalaa. Täälläpäin ku paljon suurempi pula kaikesta kun ei saa juuri mitään olen saanut Lahdesta ne jauhot joista olen leiponut korppuja sinullen ryynit on Lahdesta. Ja voita on täällä vaikea saada. Joten se on sama missä asun lasten kanssa. Olen kuitenkin totellut sinua

ja ollut täällä. Olenhan saanut marjoja täällä talvea varten joka kylläkin on hyvä aina. Et koskaan vastaa kysymyksiin mitä kirjoitan etkä ole ilmoittanut oletko saanut paketit jotka olen lähettänyt lähetän huomenna taasen paketin. Viitsitkö ilmoittaa onko ne tulleet perille. En nyt osaa muuta kuin voi hyvin Jumala olkoon kanssasi. Toivon sydämestäni että viihtyisit hyvin siellä toivoo Mirkku ja Lapset.

Mirjams brev 17.9.1941

Anttila 17/9 1941

Kære Yrjö

Vi sender mange hilsner til farmand ja tak for dit brev, som jeg fik i går. Har du mon allerede fået også den anden pakke; den første blev sendt tidligere og indeholdt 1 ½ kg skorper og 1 glas med hindbærsyltetøj. Pakken vejede lidt over 2 kg. Nu har de vel ikke åbnet den?

Jeg sendte dig endnu engang lidt skorper, kød og den erstatning, som du bad om. Nu får vi se, hvor længe den er om at komme frem. Jeg sender endnu en i næste uge med smør og andet lignende.

Det er i det hele taget virkelig svært at skaffe smør, men sidst på ugen får jeg smør fra Aholas. Her har vi sikkert lige så svært ved at skaffe levnedsmidler som alle andre steder; vi kan ikke skaffe hverken hvedemel, smør, kød, eller gryn overhovedet. Ej heller fisk eller klæder for den sags skyld; ikke engang strømper til børnene. Så du kan nok forstå, at det kan være det samme om jeg bor hjemme eller her. Jeg har dog samlet bær til vinteren. Dem er der ikke mangel på, hvis jeg blot kan skaffe sukker. Og hør, her har man ikke haft kaffe i hele to måneder; ellers ville jeg have sendt det. Jeg fik mulighed for at købe 1 ½ kg hvedemel fra Aholas, som jeg selv bagte skorper af. Vi har ikke fået pulla 2i hvert fald en måned. Dem jeg sendte sidst, var bagt af mel fra Lahti; der kan man ind imellem få mel og havregryn.

Jeg tænkte mig, at jeg alligevel tager hjem og får alt i orden til du kommer. Jeg er nødt til at tage afsted på grund af børnenes tøj, for Martti´s sko er så dårlige, at han altid har våde fødder. Og Marja-Liisa ligeså, og eftersom vi ikke har varmt overtøj med, kommer vi snart til at fryse.

Vi tager kartofler med samt rodfrugter og brød. Fru Järvinen skrev, at hos dem kan man skaffe alt - bortset fra kød og fisk. Man kan få så meget mælk, man vil have. Og jeg har jo nok at give mig til, når jeg reparerer dine skjorter og gør børnenes vintertøj klar til vinteren.

Vi regner med allerede at tage hjem senest i slutningen af næste uge. Hør, skal jeg tage dit civile sæt tøj med eller skal jeg efterlade det her, og så kan du tage det med, når du kommer herfra eller hvad du nu vil. Skriv og sig hvad du mener om det hele. Hør, jeg ville ønske, at vi i det mindste havde en eller anden form for lys; det ville være lettere med børnene. Sommetider er det svært med børnene, når de græder om natten, hvor det er bælgravende mørkt. Børnene har ellers fået mere sul på kroppen; de er sådan nogle små tyksakker. Lige før havde Marja-Liisa svinet sig gevaldigt til. Farfar efterlod en dåse tjære på bænken og lillepigen fik øje på den og smurte sig selv godt og grundigt ind; sikken et syn! Martti tager ofte med farfar over i laden, og ligner altid en neger, når han kommer hjem derfra. Martti leger med farfars pistol. Han leger, det er hans skyder og beder ofte:

"Mor, lav Matti en skyder!" Når jeg spørger, hvad han skal bruge den til, siger han "Matti skyder krigsrussere". En gang imellem spørger han: "Hvornår skal mor hjem til far?". Tænker du mon nogensinde på lillepigen og moderen? Når du skriver, at du savner Martti mest af alt.

Eino har allerede været på orlov fire gange; det kan man godt forstå, eftersom han først lige er blevet gift. Her var Toivo Ahola på en måneds orlov. Han bad mig om at hilse. Hilma er hjemme nu. Jeg har ofte været hos Aholas. Hilma syede en bluse til mig.

Kaino er her for at plukke tyttebær; hun er virkelig en skat! Hør Jussi Harjumäki lovede os 2 kg æbler og to hanekyllinger. Det var virkelig pænt af ham. Han snakkede løs til mig om, at han er vældig rig og at der her i landsbyen ikke findes hans lige. Og at ingen af døtrene fra andre gårde heromkring kan bringe mere til end hvad han allerede har. Han lader til at kende sit værd. Han sagde, at han også behøver en kone, eftersom husholdning ikke rigtig ligger til ham. Han kan vældig godt lide vores børn og siger, at de er smukke og kvikke. Hav det nu godt min kære mand! Må Gud beskytte dig fra alle farer!

De hjerteligste hilsner fra Mirkku, Martti og Marja-Liisa

P.s. Skriv om du har fået den anden pakke.

2 Pulla er sødt hvedebrød med kardemomme, sommetider også med rosiner. Pulla er mange steder fast tilbehør til kaffen, og kommer oftest enten i form af boller eller som flettet brød skåret i skiver. Lidt kedelige daggamle skiver vendes eventuelt i sukker og tørres i ovnen, og bliver til sprøde "korput" = skorper.

Anttilassa 17/9 1941

Rakas Yrjö

Lähetämme paljon terveisiä isille ja kiitos kirjeestäsi jonka sain eilen. Vai olet saanut jo sen toisen paketin se toinen lähetettiin ennemin ja siinä oli 1 ½ kg korppuja ja 1 vadelma hillo-pullo. se painoi vähän päälle 2 kg ei suinkaan ne ole sitä vaan avanneet.

Lähetin Sinulle nyt taasen vähän korppuja lihaa ja sitä korviketta jota pyysit. Saa nyt nähsä miten kauan kestää ennen kuin tulee perille. Lähetän toisen ensi viikolla voita y.m. Nyt kun ei tahdo saada voita ollenkaan saan voita loppuviikolla Aholasta. Täällä on varmasti yhtä kova elintarvepula kuin muuallakin kun ei saa vehnäjauhoja ei voita, ei lihaa ei ryynejä minkäänlaisia ei minkäänlaista kalaa eikä mitään vaatetavaraa ei edes lasten sukkia. Joten ymmärrät että se on sama missä asun kotona tai täällä. Olen sentään kerännyt marjoja talveksi niistä ei tule pulaa kun vaan saan sokeria.

Kuule täällä ei ole ollut 2 kk kahvia olisin lähettänyt sitä muuten. Sain ostettua Aholasta 1 kg ¼ vehnäjauhoja joista sain näin korput itse eme ole saaneet ainakaan kuukauteen pullaa. Ne jotka viimeksi lähetin sain ne jauhot Lahdesta, sieltä saa aina silloin tällöin Jauhoja ja kauraryynejä. Ajatteli että kuitenkin lähden kotiin laitan valmiiksi kaikki siksi kun tulet lasten vaatteitten tähden minun täytyy mennä kun Martilla on niin huonot kengät sillä on aina jalat nörkönä ja samoin Marja-Liisan ja kun ei meillä ole mukana mitään lämpimiä vaatteita kohta ihan palellumme. Viemme mukaamme perunoita ja juuri kasvia ja leipää. Järvisen täti kirjoitti että siellä saa kaikkea paitsi lihaa ja kalaa. Maitoa saa niin paljon kuin haluaa. Onhan minulla siellä työtä kun korjaan sinun paidat ja laitan talvivaatteita kuntoon sinulle ja lapsille, ajattelimme että viimeistään ensiviikon lopulla jo lähdemme. Kuule vienkö sinun siviilipuvun mukanani vai jätänkö tänne ajattelin että jos käyt täältä tuot sen tullessasi tai miten sinä tahdot. Kirjoita mitä ajattelet tästä kaikesta. Kuule kunpa täällä olisi edes jotain valonenvaa niin lasten kanssa tulis toimeen, täällä ei ole tulitikkuja parempaa, on joskus niin hankalaa lasten kanssa kun on ihan nokipimeää kun ne itkevät öisin. Muuten lapset ovat kovasti vakoistuneet ovat sellaisia lihavia pullukoita. Marja-Liisa tuossa äsken tervaa itsensä ihan hirveännäköiseksi pappa jätti penkille terva kupin kun voiteli kenkiänsä ja tytti äkkäis sen ja voiteli sillä itsensä oli se siisti katsella. Matti käy aina riihellä papan kanssa ja on hyvästi neekerin näköinen aina kun sieltä tulee kotiin. Martti leikkii papan pistoolilla se on olevinaan hänen pyssynsä ja usein pyytää Että äiti tee Matille pyssy kun kysyn mitä sillä teet, sanoo hän Matti ampuu sotaryssää. Toisinaan hän sanoo että koska äiti me kotiin isin luokse. Muistatko sinä koskaan tyttiä ja äitiä. Kun kirjoitat että eniten kaipaat Marttia.

Eino on ollut jo neljä kertaa lomalla, sen kyllä ymmärtää kun hän on vasta mennyt naimisiin. Täällä oli Aholan Toivo kuukauden lomalla hän pyysi sanomaan sinullen terveisiä. Hilma on nyt kotona, olen usein käynyt Aholassa. Hilma ompeli minulle puseron.

Kaino on täällä puolukoita poimimassa hän on eri suuri morma.

Kuule Harjumäen Jussi lupas meillen 2 kg omenia ja kaksi kukkopoikaa. Hän on eri kiltti. Jutteli minullen että hän on niin rikas poika, ettein tällä kylällä ole vaan toista. Ja ettei kukaan talon tytär voi tuoda tästä lähimailta sellaista osaa kun hänellä on. Näyttää hyvin tuntevan arvonsa. Hän sanoi että muijan hänkin tarvitsee kun ei talon pito tahdo luistaa. Hän pitää kovasti meidän lapsista sanoi että ne ovat kauniita ja älykkäitä. Voi hyvin rakas mieheni. Jumala varjelkoon sinua kaikista vaaroista.

Sydänterveisin Mirkku, Martti ja Marja-Liisa.

J.k. Kirjoita oletko saanut sen toisen paketin.

Mirjams brev 18.9.1941

Anttila 18/9 41

Kære Yrjö

Vore hilsener til farmand! Kære, tilgiv mig, at jeg skrev to brokke-breve til dig. Jeg er så ulykkelig og savner dig, min kære, bare så meget. Du begriber sikkert ikke, hvor meget jeg savner vores hjem og din nærhed. Jeg misunder enhver, der får sin mand hjem. Jeg må vente. Der kan jo gå lang tid inden I kan komme derfra. Må jeg ikke nok tage hjem? Jeg vil sørge for, at alt vil være i orden til du kommer. Her har det været så dystert og trist, for det har regnet, i hvert fald en hel uge, hver eneste dag. Det gør en så nedtrykt. Min egen kære mand, tænker du nogensinde på din egen Mirkku-kone, der sommetider er så uartig; måske faderen helt har glemt moderen. Hør, idag skinner solen; man bliver så glad. Her fornemmes allerede efterårets komme. Bladene falder fra træerne og fuglene flyver til de varme lande. Man bliver lidt vemodig ved deres afsked. Skovene er helt farverige af efterårets blade. Sådan er der her på landet. Smukt på sådan en solskinsdag. Skoven er som et eventyrrige så farvestrålende og smuk. Jeg har også plukket svampe. Jeg gemmer dem til vinter, hvis der bliver rigtigt knapt med kød. Hør, når vi tager afsted, så har jeg lovning på fire hanekyllinger. Harjumäki lovede 2 og farfar 2, så kan vi få steg [ -t kylling]. Huh, hvordan mon vi får alle disse madvarer med os hjem. Jeg har allerede 35 L syltede tyttebær; mon der skal mere til?

Med mig tager jeg også 10 L, som jeg laver vandtyttebær3 af, som du og børnene kan spise til vinter. Jo, der har også været en masse at tage sig til her, dog så meget tid at man har nået at længes. Hør, dit civile tøj hænger klart der i kammeret, det venter på dig. Jeg gjorde dem i stand allerede efter Viborgs erobring, til og med skoene. Så ved jeg ikke hvor længe de må vente. Hør, skriv med det samme, du får den pakke, så jeg ved, hvornår jeg skal begynde at samle en ny. Hør, her er der damer fra Helsinki, der køber alt, hvad de kan få fat i, og levner ikke noget til andre. Jeg fik dog købt 6 kg kød. Vi har spist meget af det, og jeg har også sendt det til dig to gange. Hør, jeg sendte dig det der erstatning. Lad være med at putte for meget af det i kedlen. Det er stærkere end kaffe, og man må ikke lade det koge længe, men blot lade det koge op, ellers bliver det ikke god kaffe.

Kære, lad os forsones, og tilgiv din uartige Mirkku! Du ved jo, at hun savner sin egen kære mand helt forfærdeligt. Må Gud være med dig Yrki-far! Kom snart [hjem] til os.

Med kærlig hilsen din kone og børnene

3 Vandtyttebær er en traditionel metode til konservering af tyttebær. Glaskrukken er fyldt med rene tyttebær. Krukken fyldes med kildevand eller kogt og afkølet vand. Låget på krukken lukkes, og krukken opbevares et køligt sted, for eksempel i en kælder eller et køleskab. Tyttebærrene forbliver gode indtil næste høst. Bærrene kan også fryses, da det forbedrer smagen, men så må glasset ikke være helt fyldt. Den samme metode gælder også for konservering af tranebær og revlebær.

Anttilassa 18/9 41

Yrjö rakas

Terveisemme isille, rakas, anna anteeksi että kirjoitin sinullen 2 marisevaa kirjettä olen niin onneton ja ikävissäni ikävöin sinua rakkaani niin paljon, sinä et ymmärrä varmastikaan minua (miten?) kaipaan kotia ja sinun läheisyyttäsi. Kadehdin jokaista joka saa miehensä kotiin. Minun täytyy odottaa, se voi kestää vielä kauan ennen kuin pääsette sieltä. Saanhan mennä kotiin järjestän kaikki kuntoon siksi kun sinä tulet. Täällä on ollut niin synkkää ja ikävää kun on satanut, ainakin viikon joka päivä se pitää mielen niin masentuneena rakas oma mieheni muistatko sinä koskaan omaa Mirkku vaimosi joka on toisinaan niin tuhma ehkäpä isin on unohtanut äidin kokonaan. Kuule tänään Paistaa aurinko tuntuu niin iloiselle, täällä on jo niin syksyn tuntua lehdet putoilevat puista ja linnut lentävät lämpimiin maihin se tuntuu niin surulliselle niiden hyvästi jättö. Metsät ovat ihan kirjavat lehdistä syksyssä näin maalla on jotain kaunistakin näin aurinkoisina päivinä. Metsä on kuin kuin satu maailma niin värikäs ja kaunis. Olen käynyt keräämässä sieniä myöskin laitan niitä talveksi jos lihasta tulee kova puute. Kuule siksi kun lähdeme on minulle tiedossa neljä kukkopoikaa. Harjumäki lupasi 2 ja pappa 2 silloin saadaan paistia. Kuule mitenköhän saame kaikki nämä säilykkeet kotiin. Minulla on puolukoita jo 35 l hillotettuna pitäisiköhän enemän olla. Sitten vien mukani 10 l laitan niistä vesipuolukoita että sinä ja lapset saatte syödä talvella. Kyllä sitä on ollut homaa täälläkin, mutta niin paljon on sentään aikaa että ennähtää ikävöidä. Kuule sinun siviili vaatteet ovat valmiina tuolla kamararissa, odottamassa sinua, aina kengistä asti laitoin ne kuntoon heti Viipurin 3) valloituksen jälkeen. En tiedä miten kauan saavat odottaa. Kuule kirjoita sitten heti kun saat tuon paketin että tiedän ruveta hommaamaan uutta. Kuule täällä on Helsinkiläisiä rouvia jotka ostavat kaikki kun irti saavat ettei tahdo muille riittää mitään. Sain sentään 6 kg lihaa ostettua on sitä jo paljon syötykin ja olen lähettänyt sinullen 2 kertaa. Kuule lähetin sitä korviketta älä laita sitä paljon pannuun se on voimakkaampaa kuin kahvi eikä sitä saa keittää kauan vaan antaa kiehahtaa muuten ei tule hyvää kahvia.

Rakas sovitaan taasen ja anna anteeksi tuhmalle Mirkullesi, tiedäthän, että hänen on niin kovasti ikävä omaa rakasta miestänsä. Jumalan haltuun rakas Yrki-isi. Tule pian luoksemme.

Rakkain terveisin Vaimosi ja Lapset.

*

Mirjams brev 20.9.1941

Anttila 20/9 1941

Kære Yrjö-far

Vi sender dig endnu engang de kærligste hilsener, og hjertelig tak for dit brev, der var dateret d. 14.9. Dejligt, at du har fået pakkerne. Jeg har for nylig sendt dig yderligere en ny pakke, som du sikkert har fået. Den indeholdt et kilo smør, skorper og erstatning.

Hør, nu må du ikke blive vred på os, for i morgen tager vi hjem til Lappeenranta. Hør, vi har det ellers godt her, og har ikke noget at klage over. Det eneste problem er, at børnene kun har sommertøj. De kan ikke holde varmen længere, men er nødt til at få varmt fodtøj, eftersom de altid har våde fødder. Marja-Liisa har allerede haft feber.

Vi får kartofler med herfra og rodfrugter. Jeg har plukket 55 L tyttebær. De skal nok række til os over vinteren, eller hvad tænker du? Jeg tager dit tøj med hjem. Du kommer vel og ser til os; vi har jo trods alt ventet dig længe - eller hvordan det nu bedst kan ordne sig for dig.

Kære Yrjö-far, vi savner dig virkelig så meget. Du savner sikkert ikke os lige så meget, som vi savner dig. Jeg vil dog pænt vente på, at du kommer hjem. Jeg kan ikke fristes til at beklage mig, selvom jeg savner dig så meget, at jeg kunne græde. Jeg ved jo, at du altid har villet os det bedste. Derfor er vi dig også så taknemmelige, min egen kære mand.

Måtte den Gode Gud lade dig snart komme hjem til os. Må Gud give dig, min kære, kræfter til at holde ud i denne strenge tid med alt det, der alligevel kræves af jer mænd. Du skal ikke bekymre dig om os. Jo, vi skal nok klare os herhjemme. Vi venter dig altid hjem med spænding. Ja, vi vil virkelig blive meget lykkelige over endelig at få dig hjem. Så overlader vi dig til Guds beskyttelse min kære. Husk, at ingen savner dig mere end din kone og dine småbørn. På gensyn!

Anttilassa 20/9 41

Rakas Yrjö-isi

Lähetämme taasen sinullen rakkaimat terveiseni ja kiitos sydämellinen kirjeestäsi joka oli kirjoitettu 14/9. Hauskaa että olet saanut ne paketit, olen hiljakkoin lähettänyt sinullen toisen uuden paketin olet kait sen jo saanut. Siinä oli kilon voita korppuja ja korviketta

Kuule sinä et saa olla meillen vihainen, sillä huomenna lähdemme kotiin Lappeenrantaan. Kuule täällä olisi muuten hyvä olla ei ole mistään vahtaamista. Ainoastaan se on vikana kun lapsilla on vaan kesä vaatteet he eivät enää tarkene olla täällä kun pitää saada lämpimät jalkineet kun on aina jalat märkänä. Marja-Liisa on olut kuumeessa jo.

Vieme täältä perunoita ja juuri kasvia mukaan minä olen poiminut puolukoita 55 l. Kyllä ne meille riittää yli talven vai mitä sinä ajattelet? Vien sinun vaatteet kotiin tulethan ensin meitä katsomaan mehän olemme kauvemin sinua odottaneet tai miten sinullen parhaiten järjestyy.

Rakas Yrjö isi kyllä meillä on sinua niin kovasti ikävä, sinulla ei varmasti ole meitä niin ikävä kuin me kaipaame sinua niin paljon. Tahdon kilttisti odottaa siksi kun tulet kotiin en kiusallakaan murise vaikka on niin ikävä että ihan itkettää tiedänhän että sinä olet aina katsonut vain meidän parastame siksi olemekin sinullen kiitolliset rakas oma mieheni.

Suokoon Hyvä Jumala että pian pääsisit kotiin meidän luokse. Antakoon Jumala sinullen rakas voimia kestää tämän ankaran ajan vaatimukset jotka k(ui)tenkin teiltä miehiltä vaaditaan. Älä ole huolissasi meidän puolestame. Kyllä me tuleme hyvin toimeen siellä kotona. Odotamme sinua jännityksellä aina kotiin. Kyllä oleme varmasti hyvin onnelliset kun vihdoinkin sinut saamme kotiin. Sanon että Jumalan suojaan uskome sinut rakkaani. Muista että kukaan ei enemän kaipaa sinua kuin vaimosi ja pikkulapsesi. Näkemiin.

Mirjams Brev 29.9.1941

Lappeenranta 29.9.1941

Kære Yrjö, min egen kære mand!

Vi sender vore kærligste hilsener til dig langt derude et sted. Hvordan gik rejsen og kom du frem i tide? Min kære, hvor vi dog savner dig allerede! Min egen gode og trofaste mand. Det var dumt af mig at lade tvivlen at få fodfæste; hvordan ville du overhovedet kunne sætte vores lykke over styr? Du er jo sådan en god og ædel mand, og i alt sætter du mit og børnenes bedste først. Må Gud give mig styrke til altid at være dig en god og trofast hustru! Måtte Gud velsigne dette vort hjem! Måtte Gud velsigne vore børns fremtid og hjemmets lykke!

Vi savner dig meget. Lille Martti siger, at hvis han er en god dreng, så kommer far hjem; det lovede jeg ham, og du kommer - helt sikkert. Jeg vil passe dig og sørge for dig. Jeg vil være god ved dig, så du får det bedre og glemmer denne grusomme krigs rædsler. Hvis jeg virkelig gør mig umage, bliver du glad igen, og du vil ikke længere bide af din egen kone, vel, min kære? Du elsker mig en lille smule ikke? Jeg beder ikke om meget; jeg har jo ikke fortjent din trofaste og omsorgsfulde kærlighed. Du er så god og ædel, og jeg er stolt af dig, når også du - for din del - kæmper for dette vort kære fødeland. Du er en helt i vore børns øjne, og når de vokser op, kan du fortælle dem om det at være i krig, og de vil da forgude dig og respektere dig.

Min kære, vi beder altid til Gud om at du vil må komme sund og rask hjem til os. Hvor glade vil vi da ikke tage imod dig.

Jeg er så glad; nu, hvor jeg er her i vores kære hjem, er hver en ting er så kær; jeg stryger hånden hen over stoleryggen og føler, at jeg holder af alt, hvad her er; tingene er som hellige for mig - anskaffet af dig. Jeg vil så gerne holde [vores] hjem hyggeligt og varmt, og jeg håber af hjertet, at du vil trives her hos os altid, og at du aldrig nogensinde vil forlade os igen. Nu føler jeg, at hjemmet er det helligste sted i verden, hvortil verdens onde vinde ikke kan nå. Det er en kærlighedens og lykkens oase.

Jeg føler, at jeg er som en pilgrim, der længe har strejfet rundt i mørket, og som nu ser, at et nyt lysere liv venter forude; og at den onde verden er langt borte, ligesom også alle onde gerninger. Denne følelse er så smuk og lys, at jeg ville ønske, at du, min kære, kunne føle det samme. Mennesket har det godt, når han har tillid til Gud og en god samvittighed. Når jeg kigger ud og ser efterårets smukke varme farver, føler jeg, at hos Gud er verden smuk. Hvorfor vil det onde ødelægge alt det smukke og ædle? Hvorfor skal der være krig? Hvorfor skal folks lykke knuses og hjemmene ødelægges? Krigen brínger blot sorg og lidelser, tilintetgør alt det smukke og gode. Den gør menneskene til onde, ligeglade og følelsesløse væsener for hvem intet er helligt.

Hvis blot du kunne se det syn, når børnene står i hver deres lænestol og kigger ud ad vinduet og kommer med betagede udbrud; for dem alt er så nyt og dejligt. Hvor jeg dog elsker dem! Jeg er så lykkelig over at have dem, og dig. Jeg er dig taknemmelig for at jeg kan være mor. Det er så stort, at jeg ikke kan beskrive det; men blot føle det.

Hør, idag fik jeg at vide af Kaptajn Va, hvordan jeg skal ansøge om at få dig væk derfra. Jeg skriver, når alt er kommet i orden. Hør, når nu folk køber møbler igen, så har vi ikke nogen sælger, og de eksisterende kunder vil have de møbler, de har bestilt, og nogen af dem også betalt for, så det er virkeligt helt og aldeles nødvendigt, at du er her. Fru Järvinen sagde, at du havde været hos dem engang, og at de ventede dig dengang om dagen, men du havde vel ikke tid til det, når du nu også skulle besøge den der kanonbrud 4Nu håber jeg, at du trives der i denne sidste tid. Du kommer jo snart hjem til os. Vi venter dig altid.

Så siger jeg blot, at jeg overlader dig til Gud, min kære mand. Måtte Gud´s engle altid beskytte dig!

Med de kærligste hilsener din kone, som savner dig, og småbørnene.

4 Tykkimorsian = kanonbrud er en soldats våben i soldaterterminologien. Omtales også som soldatens brud.

Lappeenrannassa 29/9 41

Rakas oma mieheni Yrjö!

Rakkaimmat terveisemme lähetämme sinullen sinne kauas. Miten matkasi sujui ja pääsitkö ajoissa perille. Rakkaani kuinka paljon kaipaammekaan sinua oma hyvä ja uskollinen mieheni, olin tuhma kun epäilin sinua silloin vähän, Kuinka sinä saattaisit turmella onnemme millään rumalla. Olethan niin hyvä ja jalo ja kaikessa katsot vaan minun ja lasteni parasta. Jumala antakoon minullen voimaa että aina voisin olla sinulle hyvä ja uskollinen puoliso. Antakoon Jumala siunauksensa tähän kotiin, Jumala siunatkoon lapsemme tulevaisuuden ja kotimme onnen.

Kaipaamme sinua kovasti pikku Martti sanoi että kun hän on hyvä poika, tulee isä kotiin, lupasin niin ja sinä varmasti tulet. Tahdon hoitaa ja huolehtia sinusta tahdon olla sinulle hyvä, sitten sinä virkistyt ja unohdat tuon julman sodan kauhut. Kun oikein yritän tulet iloiseksi etkä purraa omalle vaimollesi, ethän rakas. Rakastathan minua hyvin vähän en pyydä paljon, enhän ole ansainut sinun uskollista ja huolehtivaa rakkautesi, olet niin hyvä ja jalo, olen ylpeä sinusta kun sinäkin puolestasi taistelet tämän rakkaan synnyinmaamme puolesta, olet sankari lastemme silmissä ja sitten kun lapset kasvaa, voit kertoa heillen sotimisesta, ja he jumaloivat ja kunnioittavat silloin sinua. Rakkaani Rukoilemme aina Jumalaa että saisit terveenä ja reipaana tulla luoksemme, kuinka ilolla otamme sinut vastaan.

Kuinka iloinen olen kun olen täällä rakkaassa kodissa jokainen esine on niin rakas, sivelin tuolia ja tunsin että pidän täällä kaikesta mitä täällä on, ne ovat minulle pyhiä esineitä jotka sinä olet hankkinut. Tahdon pitää tämän kodin viihtyisenä ja lämpimänä aina toivon sydämestäni että viihtyisit luonamme aina etkä jättäisi meitä enää koskaan. Nyt tunnen että koti on pyhin paikka maailmassa sinne ei ulotu maailman pahat tuulet se on rakkauden ja onnen tyyssija.

Tunsin, että olen kuin toivioretkeläinen joka on harhailut kauan pimeydessä joka huomaa että uusi valoisa elämä odottaa häntä, että paha maailma on kaukana ja kaikki pahat teot. Tämä tunne on niin kaunis ja valoisa, toivoisin sinunkin rakkaani tuntevan samaa. Ihminen on hyvä olla kun hänellä on luottamus Jumalaan ja hyvä omatunto. Kun katson ulos ja näen syksyn kauniit lämpimät värit tunnen että Jumalan luona maailma on kaunis, miksi paha tahtoo turmella kaiken kauniin ja jalon, miksi pitää käydä sotia ja turmella ihmisten onni ja hävittää kodit , vaan surua ja kärsimyksiä tuo sota se hävittää kaiken kauniin ja hyvän se tekee ihmisistä julmia ja välinpitämättömiä ja tunteettomia olentoja joilla ei ole mikään pyhää.

Voi kunpas näkisit tuon näyn kun lapset seivat molemat nojatuoleissa ja katselevat ikkunasta ulos ja huutavat ihastuksesta, heille on kaikki uutta ja viehättävää. Miten paljon heitä rakastankaan, olen niin onnellinen kun omistan heidät, ja sinun, sinulle olen siitä kiitollinen että saan olla äiti, se on jotai sellaista etten osaa sitä kirjoittaa sen tuntee vain.

Kuule tänään saan tietää Kapteeni Va. Miten minun tulee anoa sinua sieltä pois, kirjoitan kun kaikki on järjestyksessä.Kuule kun ihmiset ostais taasen huonekaluja mutta kun ei ole myyjää ja sitten ne entiset asiakkaat tahtois pois ne tavarat jotka ovat tilanneet ja jo osan maksaneetkin, joten sinun pitäis olla täällä ihan välttämättä. Järvisen täti kertoi, että olet heillä käynyt kerran ja että he odottivat sinua silloin päivällä mutta et kait silloin ennättänyt kun piti mennä sinne tykkimorsiaimen luo. Nyt toivon että viihtyisit siellä hyvin tämän loppuajan pianhan tulet kotiin meidän luokse. Odotamme sinua joka hetki.

Sanon vaan että Jumalan haltuun rakas mieheni. Jumalan enkelit olkoon turvanasi aina.

Rakkain terveisin

Sinun ikävöivää Vaimosi ja pikku lapset

Mirjams brev 30.9.1941

Lappeenranta 30.9.1941

Min kære mand

Hjertelig tak for dit brev, og vi sender varme hilsener til farmand.

Du spørger, hvordan der så ud hjemme. Da vi kom her, så det selvfølgelig ud som utallige gange før, hvor jeg er kommet hjem. Min kære, du ved jo selv, hvordan du efterlod det, så jeg undrer mig over, at du spørger.

Min kære, jeg har mistet meget i min selviske blindhed; jeg har været en nedrig egenkærlig kvinde. Jeg har sommetider forestillet mig, at jeg kunne beholde dig og at jeg kunne være dig både kone, ven, søster og vore børns mor. Men kære, jeg ved nu, at jeg ikke er noget som helst, intet. Hvor ville jeg ønske, at jeg i det mindste på en eller anden måde kunne betyde noget for dig, men jeg bebrejder dig ikke, kun mig selv; jeg har været alt for selvisk. Jeg har lidt af at alle kan se, at jeg ikke ejer dig i folks øjne, og i min blindhed har jeg helt og aldeles mistet dig.

Min kære, du kan ikke vide, hvor meget jeg føler; jeg kan ikke finde ordene, og kan det nogensinde atter vække de samme følelser hos dig. Du har altid været en god og trofast mand og en god far for mine børn. Jeg fordømmer dig ikke, og bebrejder dig ikke længere. Jeg ser nu, hvad jeg ikke havde øje for tidligere.

Jeg ser, min kære, at også du lider, og derfor har du været, som du sommetider har været. … jeg kan ikke holde på dig; jeg kan ikke være for dig, som du gerne vil; derfor søger du en anden; du vil tilfredsstille din længsel på en eller anden måde. Jeg ville ønske, at jeg kunne få de forgangne år tilbage. Må Gud give mig styrke og forståelse, så jeg på en eller anden måde måtte være dig til gavn, og så jeg kunne erstatte det forgangne.

Jeg ville så gerne vise dig, at jeg angrer og fortryder; hvorfor er jeg sådan? For din skyld ville jeg gerne være anderledes, hvis jeg overhovedet betyder noget længere. Jeg ville gøre alt for din og vore børns lykke. I er mine allerkæreste og det mest dyrebare i verden. Jeg ser dig som det samme store barn, der engang for længe siden bad mig om at blive din kone. Du sagde, at du ville være mig en god mand. Og det har du været for dit hjerte er altid det samme, og du kan ikke nogensinde forandre din sjæl til noget andet. Du har været en god og omsorgsfuld mand og far. Kan en kvinde ønske sig mere? Det, der har været mellem jer, har jeg fortjent. Jeg tilgiver dig alt, og lad det for altid være fortid. Jeg kender nu min opgave, og med Gud´s hjælp vil jeg forsøge at være dig til gavn. Jeg vil gøre alt for, at du og vore børn kan have en lykkelig fremtid og et godt liv. Intet offer er for stort. Jeg elsker jer af hele mit hjerte, og jeres lykke er min lykke.

Hvilken stor pligt er der ikke lagt på os kvinders skuldre; vi må give alt og ikke kræve noget. Måtte jeg blot også formå at gøre det, så det måtte blive til lykke og velsignelse for jer alle.

Jeg føler, jeg er blevet en varm følelse til del. Jeg er ikke længere bitter som før. Jeg ser helt anderledes på det hele, og forstår dig måske bedre nu og ser dig gunstigere end nogensinde før. Jeg kræver ikke noget af dig. Jeg vil blot gøre alt for, at du skal være lykkelig. Vi er mand og kone; vi skal forstå hinanden i alting; også når det gælder følsomme ting. Vi må ikke holde noget hemmeligt for hinanden. Vi skal altid være ærlige overfor hinanden; for det vækker tillid, som er den vigtigste forudsætning. Løgnen ødelægger vor sjæl, og den må vi altid bevare ren. Jeg gav dengang løftet overfor Gud, at jeg ville elske dig trofast, og at vi ville tilgive hinandens fejl og mangler, og være en støtte for hinanden. Det løfte er helligt. - - Det kan jeg ikke tilsøle, for det er et løfte til Gud; det vil jeg for altid - med Guds hjælp - holde ubrudt, for vore børns og din skyld. Og så vil Gud velsigne jeres liv. Yrjö, min kære mand, jeg må have et håb. Jeg skriver til dig, for jeg kan ikke sige det til dig, selvom jeg gerne ville. Forstå mig ret! Fordøm mig ikke! Jeg er jo ikke nogen kvinde, blot et almindeligt individ. Tilgiv mig alle de lidelser, jeg har forårsaget, og lad mig på en eller anden måde gøre det godt igen.

Vi vil altid tage imod dig, når du om aftenen kommer hjem. Jeg har fået dine ting i orden. Dommer Hyrylä skrev ansøgningen og borgmesteren skrev også en anden ansøgning. Jeg håber af hele mit hjerte, at det vil kunne hjælpe, så du kan komme hjem og ordne de ting, der behøver din omsorg.

Jeg prøvede overfor dommeren at omtale alle de vægtige grunde, der måtte have indflydelse. Jeg underskrev selv ansøgningen, for dommeren sagde, at det er firmaets personale, der skal ansøge, og eftersom der ikke var andre var det mig, måtte jeg skrive under.

Papirerne blev sendt i dag, og jeg håber helhjertet, at de kan være dig til glæde og gavn. Der er jo ikke så meget mere, jeg kan gøre for dig. Og så fik jeg ordnet det med nøglen; viceværten lod mig købe en ny nøgle til døren. Den kostede blot 10 mark. Det var billigt. Og så det med cigaretterne; jeg har først fået 4 æsker. Jeg sender dem, så snart jeg får flere, og du ved vel, at man ikke må sende pakker til fronten før på fredag, så jeg håber, at jeg inden da har fået skaffet så mange, at jeg kan sende dem til dig. Du skulle ikke have sendt penge til mig. Jeg forstår jo, at du som mand ikke kan være uden penge, og jeg håber, at du ikke mere vil sætte dig i gæld. Du må ikke blive harm, jeg vil dig blot dit bedste, og jeg ved at du forstår mig fuldstændigt. Min kære, hav det godt! Må den gode Gud være med dig, Han sørger for at alt bliver til det bedste for os. Jeg overlader dig i Guds varetægt.

Kærlig hilsen og jeg siger "på gensyn"

Fra din kone og dine små børn.

Lappeenrannassa 30/9 1941

Rakas mieheni.

Kiitos sydämellinen kirjeestäsi, ja lähetämme lämpimät terveisemme isille.

Kysyt miltä koti näytti, tullessamme tänne, tietysti samanlaiselta kuin lukemattomat kerrat ennenkin kun olen kotiin palanut. Rakkaani tiesithän itse mihin kuntoon jätit tämän, ihmettelen että kysyt sitä.

Rakkaani olen menettänyt paljon itsekkäässä sokeudessani, olen ollut paha itsekäs nainen, olen joskus kuvitellut että voin pitää sinut ja että voi olla sinulle vaimo ystävä sisar ja lastemme äiti, rakas huomaan etten ole mitään, en mitään kunpa voisin edes vähän jollain tavoin merkitä sinullen, mutta en syytä sinua, vaan itseäni olen ollut liian itsekäs, olen kärsinyt siitä maailman silmissä, etten omista sinua ihmisten silmissä ja sokeudessani olen menettänyt sinua kokonaan. Rakkaani et tiedä mitä tunnen, en voi sitä sanoa ja voiko se enää koskaan herättää sinussa vastakaikua. Olet ollut aina hyvä ja uskollinen mies ja hyvä lasteni isä, en syytä, enkä soimaa sinua enää, näen jotain, jota ennen en ole huomannut.

Näen rakkaani että sinäkin kärsit ja siksi olet ollut sellainen joskus, kun olet ollut. Ometan en pysty sinua pidättämään en osaa olla sinullen se kun tahtoisit, siksi etsit toisia, tahdot tyydyttää kaipuusi jotenkin. Kunpa saisin takaisin meneet vuodet, Jumala antakoon minulle voimaa ja ymmärrystä, että jotenkin voisin olla sinulle hyödyksi ja että jotenkin voisin korvata sen menneen.

Tahtoisin tehdä jotain sellaista, että tulisit huomaamaan miten kadun ja kärsin, miksi olen tällainen vain sinun tähtesi tahtoisin olla toinen jos enää merkitsen mitään. Tekisin kaikkeni sinun ja lastemme onnen eteen. Olette minulle rakkaimat kalleimat maailmassa, näen sinut samanlaisena suurena lapsena kuin kerran ennenkin jolloin pyysit minua vaimoksesi, sanoit että olisit minulle niin hyvä mies. Ja olet sitä ollut aina sillä sydämesi on aina sama, ja et voi milloinkaan muuttaa sielusi toiseksi, olet hyvä ja huolehtiva mies ja isä. Voiko nainen enempää toivoa. Se mitä on ollut välillänne sen olen ansainnut, annan sinulle kaikki anteeksi ja jääköön ne ainiaaksi menneisyyteen. Tiedän nyt tehtäväni ja Jumalan avulla koittava olla sinullen jollain tavalla hyödyksi teen kaikkeni että sinulla ja lapsillamme olisi onnellinen tulevaisuus ja elämä, ei mikään uhraus teidän eteenne ole tarpeeksi suuri. Rakastan teitä koko sydämestäni ja teidän onnenne on myös minun onneni.

Kuinka suuren velvollisuuden Jumala onkaan antanut meillen naisille, meidän on annettava kaikki, emme saa vaatia mitään.

Kunpa voisin sen tehdä niin että siitä koituis onnen ja siunausta teille kaikillen.

Tunnen kuin joku kuuma tunne olisi tullut minulle en ole enää katkera kuin ennen näen asiat aivan toisin, ja ehkäpä ymmärrän sinua nyt paremin ja kauniimin kuin koskaan ennen. En pyydä sinulta mitään, tahdon vaan tehdä kaikkeni vain sinun onneksesi. Olemme vaimo ja mies meidän tulisi ymärtää toisiamme kaikissa, hyvin, araissakin asioissa, emme saisi salata mitään meidän tulisi olla aina rehellisiä toisiamme kohtaa se herättää luottamusta joka on tärkein onnen ehto valhe pilaa sielumme, ja sen tahdomme säilyttää aina puhtaana. Lupasin silloin kerran Jumalan edessä rakastaa sinua uskollisesti, antaa anteeksi kaikki toistemme viat ja tukea toisiamme heikkouksissamme. Tuo lupaus on pyhä. - - en voi sitä tahrata se on lupaus Jumalalle, tahdon sen aina Jumalan avulla pitää rikkomattomana, lastemme ja sinun onnesi tähden, silloin Jumala on siunaava teidän elämänne. Yrjö rakas mieheni minun täytyy toivoa. Kirjoitan sinulle, en voi sitä sanoa muuten niinkin tahtoisin, pyydän ymmärrä minua, älä tuomitse minua joka en ole mikään nainen vaan tavallinen yksilö. Anna anteeksi minullen kaikki ne kärsimykset joita olen sinulle tuottanut ja anna minun jollain tarvi se korvata.

Otamme aina illalla vastaan kun tulet tänne kotiin. Olen järjestänyt ne sinun asiasi kuntoon. Tuomari Hyrylä kirjoitti sen anomuksen ja Pormestari kirjoitti myöskin toisen anomuksen. Toivoisin sydämestäni että ne vaikuttaisi jollain tavalla, että pääsisit kotiin hoitamaan näitä asioita, jotka niin kaipaa sinun huolenpitoasi. Koitin puhua tuomarille kaikki painavat syyt mitkä ehkäpä vaikuttaa asiaan itse allekirjoitin anomuksen kun Tuomari sanoi että liikkeen henkilökunnan on se anottava täällä ei ollut muita joten minun oli se kirjoitettava.

Ne paperit lähetettiin tänään, toivoisin sydämestäni että niistä olisi sinulle iloa ja hyötyä enhän muutakaan voi tehdä puolestasi. Ja sitten sain sen avain jutun korjatuksi sain siltä talonmieheltä ostaa uuden avaimen siihen oveen se maksoi vain 10 mk se oli halpa. Ja sitten se tupakka juttu ole

vasta saanut 4 askia sitä, lähetän heti kun saan enemän ja tiedät kait että ennen perjantaita ei saa lähettää kentä paketteja joten siihen menessä toivon saavani siksi paljon että voin ne lähettää sinullen, Sinun ei olisi pitänyt lähettää rahaa minullen ymärrän sinut miehenä ethän voi tulla toimeen ilman rahaa enkä toivoisi että tekisit enää velkaa. Älä pahastu toivon vaan sinun parastasi ja tiedän että sinä ymmärrät minut täydellisesti. Rakas voi hyvin Hyvä Jumala on oleva sinun kanssasi, hän saattaa kaikki asiamme parhain päin. Jätän sinut Jumalan huomaan.

Rakkain terveisin ja sanon näkemiin

Toivoo sinun vaimosi ja pikku lapsesi

Mirjams brev 9.6.1943

Lappeenranta 9/6 1943

Kære Yrjö

Igen en hilsen kære Yrjö-far og tak for dit brev, som jeg fik her i morges. Jeg sendte dig også en pakke og bagage, som aftalt. Hør, da jeg skulle købe billetten, så fik jeg ikke den der kuffert sendt afsted.

Hvordan har du det der? Har du mon allerede fået det møblement færdigt, som du snakkede om. Jeg har det godt. Sommetider savner jeg selvfølgelig børnene. Det føles så ensomt hjemme. Jeg har tænkt mig at tage til Lahti i Pinsen. Jeg har tænkt mig at købe nogle ting, eftersom der ikke er flere skænke, samt andre ting. Altså, du behøves virkelig her (du burde virkelig være her) for de mænd udfører virkelig et dårligt arbejde ind imellem. Især Hartanen fusker så forfærdeligt, at arbejdet enten må gøres om eller tingene leveres tilbage. Pihl udfører dog godt arbejde. Og hør, Saariniemi tog på landet for at arbejde i 2 uger! Møblementet blev selvfølgelig overført til Kovanen i stedet for. Jeg ærgrer mig virkelig over at denne Matti er så upålidelig! Hør, hvor meget anskaffede du af det der bindetråd; de andre xxx; hvor mange pakker, og hvor meget af det der jutegjord?

Det ville virkelig være godt, hvis du på et tidspunkt havde mulighed for at komme hjem forbi for at se til alle disse ting. Jeg har været i Korina ind imellem, for der er program fra tid til anden.

Hør, Räsänen tog 4 mk for de der stole, hvilket er mere end den af forvaltningen for folkeforsørgelsen fastsatte pris. Hør, Urjala´s møbelfabrik sender et katalog og tilbud for møblerne. Det drejer sig om spisebordsmøblementer.

Skriv nu snart igen, så jeg kan høre om din Pinse osv.

Så siger jeg bare, hav det godt min kære mand. Må Gud være med dig!

Kærlig hilsen Mirkku

Lappeenranta 9/6 1943

Rakas Yrjö

Terve taasen rakas Yrjö isi ja kiitos kirjeestäsi, jonka sain tämä aamuna.

Lähetin sinulle paketin myöskin ja matkatavara kuten oli puhe.

Kuule kun minun piti ostaa matka lippu muuten en saanut sitä matkaskia menemään.

Mitä sinullen muuten kuuluu sinne oletko jo saanut sen kaluston* valmiiksi josta puhuit. Minulla aika menee hyvin joskus on sentään ikävä lapsia tuntuu niin yksinäiseltä kotona. Ajattelin että käyn Helluntai aikaan Lahdessa. Ajattelin ostella vähän tavaraa kun senkit ovat lopussa y.m. tavaraa. Kyllä täällä sinun tarvisi olla kun noi miehet tekevät niin huonoa työtä toisinaan. Etenkin Hartanen fuskaa niin kamalasti kaikki työt tahtovat tai tavarat tulla takaisin. Pihl tekee kyllä hyvää työtä. Kuule Saaritie meni maalle töihin 2 viikkoa. Laittaneen sen kaluston tietysti Kovaselle. Minua niin harmittaa se Matti on eri juippi (1): Kuule miten paljon sinä ostit niitä sitoma lankoja muista xxx montako pakettia ja miten paljon on sitä satula vyötä.

Olisi se hyvä jos joskus ehtivxxaisit käymään täällä kotona katsomassa näitä asioita.

Minä olen käynyt Korinalla aina silloin tällöin siellä kun on ohjelmaakin toisinaan. Kuule Hra Räsänen otti niistä tuoleista 4 mk. Xxx enemän kuin on kansan huollon (9) määrämä hinta.

Kuule Urjalan Huonekalutehdas lähettä kuvaston ja tarjouksen huonekaluista. Ne ovat tupakalustoja.

Kirjoitaha taasen pian miten sinulla meni Helluntai y.m.

Sanon että hyvää vointia rakas mieheni Jumala olkoon kanssasi

Sydän terveisin Mirkku

Mirjams Brev 10.7.1943

Lappeenranta 10.7.43

God dag igen Yrjö-far og tak for dit brev. Her går tiden langsomt nu hvor mændene har sommerferie og forretningen er lukket. Det er nu blevet påbudt, at lade personale deltage i landbrugsarbejdet. Jeg tænkte, at jeg tager et smut hjem for at se til Nöppä, og så skal jeg vel også besøge Veikko. Så jeg tænkte, at jeg tager afsted senest tirsdag morgen og kommer hjem til på søndag. Hvis du skulle få muligheden for at komme inden da, så kan du hente nøglerne hos fru Järvinen. Mailis var på visit med sin lille dreng. Reinos far er død.

Hør, Hartanen og Patjoi ville have [deres] feriepenge og var ret hidsigt opsat på, at jeg skulle betale. Jeg sagde, at jeg kun betaler til dem, der har været her i et halvt år. Hartanen sagde så, at han ikke kommer på arbejde længere, til hvilket jeg sagde, at det behøver han heller ikke. Han var virkelig knotten. Sagde, at han ikke lever og at han [i hvert fald] ikke tager på landarbejde. Jeg sagde, at alle, der kan arbejde, er nødt til det.

Hør, Lindskär sagde også, at han også gerne vil have feriepenge. Jeg sagde, at Dem kan jeg betale. Keskinen, han sagde, at han har arbejdet hos os.

Jeg ringede til Räsänen og han sagde, at man ikke behøver at udbetale [feriepenge]. Denne Hartanen var virkelig ilter; sagde, om det er os, der brødføder hans familie? Han beklagede sig i øvrigt ellers altid og talte til alle de andre om at lønnen er dårlig; og at det ikke en gang for smådrenge kan betale sig at arbejde for så lidt.

Hør, jeg har tænkt mig at sætte en annonce i avisen [om] at jeg tager nye mænd i arbejde. Hvis jeg må det, tænkte jeg at ringe til Lasse; at han ordner det. Det vil være bedre sådan, for, når du så kommer, tør de ikke sætte sig op mod dig; sådan, som de gør det ved mig.

Hør, jeg lod denne dame bo hos os; jeg kan egentlig ikke lide det; hun snakker så meget, og er ikke så fleksibel., som jeg kunne ønske mig. Jo, det ville være godt, hvis du kunne komme hjem; det ville også være lettere for mig.

Jeg kan slet ikke lide at være sammen med de mænd; de er forfærdelige, direkte underlødige. Jeg har solgt godt, og fik igen stoffer fra Helsingfors, ovenikøbet kvalitet. Har ikke hørt fra ham Saaritie; jeg ved ikke, hvor han bliver af. Hør, ham Lingist kan ikke [fortsætte med at] holde vores bogføring; han siger, at det vist er alt for tungt for ham.

Nu ved jeg ikke, hvad [mere] jeg kunne skrive om. Jeg vil blot sige hav det godt og kom snart hjem. Hør, hvis du skriver til mig hjemme, så er jeg der først på onsdag. Skriv til mig her endnu. Jeg tager først afsted tirsdag morgen.

Jeg siger på gensyn min kære mand

Kærlig hilsen Mirkku

Lappeenranta 10/7 -43.

Hyvää päivää Yrjö isi taasen ja kiitos kirjeestäsi. Minulla täällä aika menee hitaasti nyt kun miehet ovat kesälomalla ja liike on kiinni. Se tuli nyt pakolliseksi että pitää henkilökunnan osallistua maatalous kappailuun. Minä ajattelin että käyn kotona Nöpää katsomassa ja pitäis kait Veikkoakin käydä katsomassa Niin ajattelin että lähden viimeistään tiistaina aamun ja tulen sunnuntaiksi kotiin. Jos siinä satut pääsemään sitä ennen tänne nii saat avaimet Järvisen tädiltä. Mailis on käynyt minulla visiitiosa pikku pojan kanssa. Reinon isä on kuolut.

Kuule kun Hartanen ja Patjoi tahtoivat kesä loma rahoja ja olivat ihan hurjina että min pitäsi maksaa sama ettei maksa kun niillä jotka ovat olleet puoli vuotta. Hartanen sanoi ettei tula töihin enää sanoin ettei tarvitsekaan se oli niin pahalla päällä sanoi ettei hän elä ja että hän ei mene maatöihin. Sanoin etä kaikkihan on mentävä jotka jaksaa tehdä muutakin työtä.

Kuule kun Lindskär kin sanoi että hänkin tahtois kesäloman rahat sanoin että kyllä teille maksan. Keskinen, hän sanoi, että hän on ollut meidän työssä.

Soitin Räsäselle ja hän sanoi että ei tarvitse antaa. Se Hartanen oli eri ilkeä sanoi että mekö hänen perheensä etataxxxx. Hän muten aina marisi ja kaikille puhui palkkojen huonoudesta että pikkupoikienkaan ei mukamas kannata olla työssä niin vähällä.

Kuule ajattelin että panen lehteen ilmoituksen ja otan uusia miehiä työhön. Jos vaan saisin ajattelin soittaa Lasselle että hän homais. Sitten kun sinä tulet olisi niin hyvä ne ei uskaltaisi sinulle kiukutella niin kuin minulle tekevät.

Kuule otin sen Rouvan meille en oikeastaan pidä siitä se on niin paljon puhuva eikä niin joustava kuin tahtoisin. Kyllä se olisi hyvä jos pääsisit kotiin olisi miukin helpompi olla.

En pidä yhtään olla noitten miesten kanssa ne ovat kamalia suorastaan alhaisia. Myynyt minä olen hyvin ja sain taasen kankaita Helsingistä oikein hyvääkin. Sitä Saaritietä vaan ei kuulu en tiedä missä hän viipyy. Kuule se Lingist ei pidä sitä kirjanpitoa hän sanoi että se on hänelle aivan liian raskasta mukamas. En nyt tiedä mistä kirjottaisin. Sanon vaan että hyvää vointia ja tule pian tänne. Kuule jos sinä kirjoitat minullen kotiin nii olen siellä vasta keskiviikkona. Kirjoita minullen tänne viellä Lähden vasta tiistai aamulla.

Sanon näkemiin rakas mieheni.

Sydän terveisin Mirkku

Taavis brev 4.8.1941

Hjemme 4/8-41

Kære Yrjö

Jeg takker for brevet, som jeg fik. Det er rart at vide at du har det godt, og at du er rask. Den største gave er jo at være sund og rask. Krig bringer jo altid knaphed og mange bekymringer. Dem skal vi nok komme igennem. Mirkku er her sommetider og børnene; ja, børnene, de har det godt. Martti sidder netop og putter gamle postkort i en rygsæk; han har en lille rygsæk, som han bærer rundt på, og så kommer han med posten. Det er en fin beskæftigelse. Man keder sig aldrig med ham, og han snakker løs og synger, når han ikke snakker. Joh, jeg har ham ofte med, og hvis ikke, så råber han, hvor er farfar. Joh, børnene er herlige.

Hvis nu blot denne krig kunne få en ende, og vel at mene en lykkelig ende, hvor vi får plageånden ud af landet, så den aldrig mere formår at plage os, så vi kan leve og virke i fred og ro; jo, det er vel russerens endeligt.

Det har været en virkelig varm sommer og tørt. Det har slet ikke regnet. Sommer xxxxxxxx er/har xxxxxx lidt af tørken. Afkastet har trods alt været bedre end forrige år. Høet er høstet. Rugen slås netop nu. Byggen er i hus. Vi bruger leen. Kornet må høstes med le. Tærskemaskinen kan ikke bruges, eftersom olie ikke er til at få fat i. Nå, posten kommer, jeg må slutte. Jeg vil blot hilse fra alle her og pas godt på dig selv! Må Gud velsigne dig og bevare dig! Held og lykke med dine frøplanter! Hav det rigtig godt!

Kotonasi 4/8 -41

Yrjö hyvä

Kiitän kirjeistä, joita olen saanu on mukavaa saata tietää että voi hyvin ja on terve sehän on se suurin lahja että pysyy terveenä, ainahan sota tuopi puutetta ja muita huolia vaan niistä selviytyy joskus täällä on mirkku ja lapset hyvinhan ne voivat, martti tässä juuri laittaa vanhoja posti kortteja ja kirjeitä reppuu sillä on pieni reppu jota se kantaa se tuopi postia se on mukava ratto ei sen kanssa ikävä tule ja se pitää puhetta ja laulaa välit, kyllä se on minun mukanani ja jollei minua näy niin se huutaa missä pappa on kyllä lapset ovat mukavia

Kun vaan tulisi tästä sotasta loppu ja onnellinen loppu että saisi sen vainolaisen pois maasta ettei se enän kykenis tänne koskaa kiusaamaan meitä että saisi rauhassa elää ja toimia kai se on ryssän loppu.

Nyt on ollu hurjan muu ma (?) kesä ja kuiva ei ole satannu ensinkään kesä sytänmet (?) on touvat (?) kärsinyt kuivasta onhan vuosi tulo ollu sentään parempi kuin viime vuonna heinät on tehty ruista parhaillaan leikataa ohrat on jo valmiit sekun leikkaa kyllä viljat leikattua saapi puimisen kanssa taitaa olla pulat kun ei ole öljyä saatavanna niin posti tulee täytyy lopettaa

Sanon vaan paljon terveisiä kaikilta hyvää vointia jumalan siunausta ja varjellusta taimillesi onni olkoon myötäinen voi oikein hyvin

Näkemiin isäsi

Arvin osoite K.f.k.2.2646 Aarnen osoite K.f.k.1.4761

Taavis Brev 21.8.1941

Hjemme 21.8.41

Til Yrjö

Tak for brevene, jeg har fået. Det er rart at få et vide, at du har det godt, og at du er sund og rask. Det er jo det, vi håber. Det er sikkert sjovt at skyde med så kraftigt skyts. Der får fjenden en ordentlig hilsen, og det behøver de også, så vi kan få den ud af landet, og folk kan leve deres liv i fred. Livet ved fronten indebærer sine egne kvaler, men disse overvindes med sej ihærdighed. Med maden er det vel si som så. Ved fronten, som også alle andre steder, må man blot udholde det, når nu tiden tvinger os til det. Her hjemme har vi det godt. Sommerarbejdet er næsten overstået. Kun havren er der lidt tilbage af, men det er snart høstet. Vi er jo folk nok her. Pløjningen er [dog] det hårdeste. Det kan ingen af os rigtigt klare selv. Børnene Martti og Marja-Liisa er ret sjove. Dem er der ikke grund til at bekymre sig om. Martti er næsten altid med ved siden af mig på vognen eller på slæden, når hesten er spændt for. Han snakker løs. Man keder sig ikke. Han er virkelig en dejlig knægt. Og nu er han også stor nok til at bevæge sig frit omkring ude.

Jo, vi har det skam godt her. Her mangler ikke noget. Kaino tog til Lahti, sikkert fordi hun jo snart skal føde. Arvi er vel i Aunus og Aarne ved Suojärvi. Du har vel deres adresser. De har indtil videre været sunde og raske. Toivo Ahola er på rekreationsorlov, han var blevet såret. Kuuppi har været på en måneds orlov. Eetu Hanjärvi er faldet.

Ellers er der ikke noget særligt nyt herfra. Her til morgen så Vuorinen, at man sendte faldskærmsudspringere ned over Hanjärvis område. De er ved at tage skridt til at få fat i dem. Kan du nu have det godt og mange hilsener selvfølgelig fra alle her. Martti har sat sit navn nedenfor. Ha´det godt! Vi ønsker dig den Højestes velsignelse og på gensyn!

Din far

Hilsener til far Martti

Mine hilsener til dig! Ha´det godt og vær ved godt mod! Giv russeren en ordentlig en på nakken, så du snart kan komme hjem. Vi savner dig, hilsen Mirkku, Martti og Marja-Liisa.

Tak for dit brev, der var skrevet 18/8

Kolorvasi 21/8 41

Yrjölle

Kiitos kirjeistä, joita olen saannut. On mukavaa, kun saapi tietää, että voit hyvin ja olet terve. Sitähän, sitä aina toivotaan. Se taitaa olla kiva ampua niin isolla pyssyllä. Kyllähän siitä saapi vihollinenkin hyvät terveiset. Sitä ne tarttevatkin. Kun vain saisi sen pois maasta ja rauha tulisi ihmisen elää. Sieltä rintamalla on kyllä omat vaikeutensa; vaan nehän voitetaan sitkeällä tarmolla. Se ruoka tuppaa olemaan heikkoa. Kai rintamalla niin kuin muuallakin vaan se on kärsittävä, kun aika siihen pakottaa. Me täällä kotonna voimme hyvin. Kesätyöt on melkein tehty. Kauroja on vielä vähän niittämättä; vaan pian ne on niitetty. Onhan meitä täällä väkiä. Kyntötyöt ne ovat kaikkein pahinpia, kun meistä ei ole siihen kestään. Lapset Martti ja Marja-Liisa ovat hauskoja. Rattoja ei jouda suremaa. Martti se on melkein aina rinnalla ja reessä, kun hevosella ajelee, ja se pitää kovasti puhetta. Ei siihen kyllästy. Se on niin mukava poika. Nyt saa vapaasti liikkua ulkonakin.

Kyllähän meitin täällä on mukava olla. Ei täällä mitään heikkoa ole. Kaino meni Lahteen. Kai siltä varalta, kun tulee synnytyksen ajat. Arvi on kai Aunuksessa ja Aarne on Suojärvellä. Onhaan sinulla kai niiten osotteet? Terveenä ovat vielä olleet. Aholan Toivo on toipumis lomalla. Se on vähän haavoittunnu. Kuuppi on jo kuukauten lomalla. Hanjärven Eetu on kaatunut.

Tänne ei sen kummempia kuulu. Tänä aamuna Vuorinen näki, kun laskivat laskuvarjo miehiä Hanjärven maalle. He rupeaavat toimeen piteisiin kiini ottamiseksi. No oikein hyvää vointia! Terveisiä paljon kaikilta etenkin! Martilta alla seuraa Martin nimi. Hyvät voinnit Korkeimman siunausta toivomme sinulle. Näkemiin!

Isäsi

Terveisiä isille Martti

Terveiseni sinullen, hyvää vointia ja reipasta mieltä, kaikissa tilanteissa. Antakaa vaan ryssälle kovasti selkään, että pian päästään kotiin. Kaipaavin terveisin Mirkku, Martti ja Marja-Liisa

Kiitos kirjeestäsi joka oli kirjoitettu 18/8.p

Ailis Brev, 22.8.1941

Onkiniemi 22/8-1941

Kære Yrjö

Mange varme hilsner her hjemmefra og tak for dit brev, som jeg modtog. Vi har jo haft det godt hidtil. Martti og Marja-Liisa kvikkede op og har fået lidt mere sul på kroppen, når vi sådan rigtigt spiser om kap. Vi har fået breve fra Aarne og Arvi; dog har vi ikke hørt fra Arvi her på det sidste. Mon du ved, at min mand blev såret og nu er på militærhospitalet i Rauma**. Han fik en granatsplint i lungen eller lige der i nærheden. Han har det ellers godt; har sagt at han ikke har ret ondt.

Når vi nu er kommer igennem det her, kan vi sammen tænke videre over virksomhedsideen. Jeg kan alligevel ikke længere vende tilbage til mit tidligere sted, og slet ikke nu, for mejeriet er brændt ned i begyndelsen af krigen. Jeg ved ikke om det blev ramt af en bombe eller om det blev antændt af en kanon. Jeg har snakket med Einoom det, og også han er villig, hvis han blot kan skaffe tilstrækkeligt med penge, for han vil ikke bruge sin andel af væveriet før tid. Men det kan jo være, at man kan skaffe penge andet sted fra, så vi kan komme igang. Nå, det kan vi snakke videre om, når vi kommer igennem det her. Jeg er nødt til at stoppe, for Aila skal til posten nu.

Hilsner fra os alle, og ha´ det fortsat godt. Mirja skriver til dig her samtidigt, og lille Martti synger "Karjalasta heilin minä löysin"5. Marja-Liisa piver og vil op i favnen.

Mange hjertelige hilsner Aila

Onkiniemi 22/8 -41

Yrjö hyvä!!

Monet lämpimät terveiseni täältä kotoa ja kiitos kirjeestäsi, jonka sain. Hyvinhän me täällä on jaksettu tähän asti. Martti ja Marja-Liisa alkoivat virkistyä ja paaristua kun syömme oikein kilpaa. Olemme saaneet Aarnelta ja Arviltakin kirjeitä, vaan Arvilta ei ole nyt aivan lähiaikoina tullut kirjettä. Jokos sinä tiedät, kun minun mieheni on haavoittunut ja on Rauman sotilassairaalassa. Hänen meni sirpale joko keuhkoon tai aivan siihen lähelle.

Hyvin se on muuten voinut hyvin, ei sanonut paljon koskevan.

Niin kunhan tästä selvitään, niin ajatellaan sitten sitä liikehommaa yhdessä. En minä kyllä enää siihen entiseen paikkaan pääsekään ja en olisi mennytkään, sillä se meijeri on palanut silloin sodan alussa. En tiedä osuiko siihen pommi tai syttyikö se muuten tykistä. Olen kyllä Einollekin pu hunut siitä ja kyllä hänkin olisi halukas, kun saisi vaan niin paljon rahaa, sillä hänkään ei viitsisi kutontansa käydä sitä omaa osansa rettelöimään ennen aikojaan. Mutta ehkä sitä nyt jostain muualta saisi rahaa, että päästään alkuun. No, jutellaan sitten, kun tästä selvitään. Täytyy lopettaa, kun Aila lähtee postille heti.

Terveisiä vaan meiltä kaikilta ja hyvää vointia vaan edelleenkin. Mirja kirjoittaa tässä samalla kertaa sinulle ja Martti poju laulaa että "Karjalasta heilin minä löysin", Marja-Liisa taas vähän kitisee syliin.

Monin sydänterveisin Aili

5 "Karjalasta heilin minä löysin": "Jeg fandt en kæreste fra Karelen"; lyrik Georg Malmsten, vise fra krigstiden

https://www.youtube.com/watch?v=2D_3zg5zO4U